Read Ebook: Jan van Huysums Blomsterstykke: En Buket by Wergeland Henrik Arnold

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 104 lines and 11998 words, and 3 pages

Det er en smuk Foraarsdag. Solen skinnede ogsaa hjerteligt og fromt hiin Dag da Wallonerne ?delagde Landsbyen. Gamle Adrian sysler udenfor Hytten, saaende og plantende i den askeblandede Jord. Han veed, det er Pletten, thi han har fundet sin Margarethas Faestensring der og et Skud af hendes Syringe udenfor Vinduet, hvorunder hun pleiede at sidde med sine B?rn. Han har alt faaet Liv i det; og nu saaer og planter han rundtomkring det, mumlende: >>Gud vil give sin Velsignelse, Gud vil give sin Velsignelse.>> Fremmede gik mange Gange forbi og loe og sagde: >>hvormange har det ikke braendt for uden at de ere blevne gale?>>

Men hvem skulde troe, at den gamle Gartner, som graver saa ivrigt og dog afmaalt, som passer saa n?je at vande og bedaekke sine Planter, som sysler saa vever i sit Bed, skulde vaere afsindig?--Hans Haar var vel hvidere, men glat og skinnende som f?r, hans Kinder r?dere, hans ?jne klarere og ildigere. Og han kunde lee for sig selv, gnidende Haenderne af inderlig Forn?jelse, naar han opdagede et Skud, et Blad mere paa sine kjaere Planter. Da mumlede han: >>Gud vil give sin Velsignelse!>> og han b?jede sig, korsede, og hviskede den hellige Velsignelse over dem.

>>O min Sjel, o vaer nu staerk! Baer Vorherres Undervaerk! D? ej, Hjerte, som maa standse, at min Aand kan bedre sandse, at, i Lytten til dets Banken, ikke den forvilder Tanken! D?v mig ikke, om du daarer, om du tryller og beruser, du Henrykkelsens Musik, som i mine ?ren suser! S?de Graad, ei blind mit Blik! Lad mig see med disse Taarer, som med tusind ?jne klart, som med alle Stjerners Fakler, det Mirakel af Mirakler, som er bleven aabenbart!

Naaden, dette milde Hjerte i trefoldig Guddoms Aand, st?rre Under gj?r paa Under med hans Almagts venstre Haand, end i Dr?m selv Englen blunder, mens hans Viisdom, forat maale Dybets Dyb og Fjernets Fjerne, forat styre vilden Stjerne strengt og stramt med Solens Straale, for Kometerne at t?jre, lede Alt saa regelret, at selv Ormen fatter det, kun har Brugen af den H?jre.

O hvo pr?vte Almagts Styrke? Og hvo saae til Viisdoms Tinde, til det Lys, af Soles M?rke og af Stjerners Mulm ernaert, hvori Englene er' blinde, hvori Tanken blier fortaert?

Mennesket i Brystets Hule kan sit eget Hjerte skjule,-- Hvo har i Algodheds seet? Hvo Barmhjertighedens Skj?d, hvor Undfangelsen er skeet til det Under, som er f?d? F?des ei i helligt L?n St?vets Barn og Syndens S?n? O hvo turde da vel see Naaden i dens F?dselsvee, I den Stund, af Almagt svanger, da Guds Kjaerlighed undfanger Underet, den lader skee?

Ve, om efter disse Maerker, som hvert ?jekast forstaerker, om jeg da med grum Forstand, med en Ravnefaders Vilje, med et indbildt Blik, som al Glaede fra sig selv bestjal, kunde skilne mellem disse, mellem denne Pintselilje og min d?ende Narcisse!

Nu jeg frit, med Haand paalagt, Guds Velsignelse nedbeder, Himlens Vaeld af Saligheder, Brud og Brudgom, over Eder: Herre, sign du og bevar dette Rosenbrudepar! Herre, lys dit Aasyn over, Yndighed, som sig trolover! Herre, l?ft dit Aasyns Glands over Fromheds Brudekrands! Herren give dig sin Fred, elskende Uskyldighed!

O Henrykkelses Sekund, Saligheders F?dselsstund! du er altfor tung af Glaede til at flye saa flygtig hen, som de andre duungraae, lette, farvel?se Solgransstunder, Skjebnens Pust mod D?den hvifter henad Livets ?rkenslette;-- du demantne af Sekunder, som er engang allerede kommen himmelsendt igjen, ej saa trol?st og saa let, som de andre dig omskifter; du maa frydbelaesset dvaele til mit Hjerte vinder Maele, til det mestre kan sin Tanke, til det engang bliver traet af saa maall?st, staerkt at banke, til det engang bliver maet af den s?de Fryd at graede, medens mine Laeber juble, medens ?jet straaler, medens brudte, vilde Ord st?dende paa Tungen snuble, somom ikke jeg var klog.

O det er somom en stille lummer Regn faldt i mit Hjerte, somom Knuden af min Smerte, Dryppestenen af min Vee, Sorgkrystallen i mit Sind, opl?st i Velsignelse, ud i denne Graad maa trille over hele vide Jorden, hyllende dens Bjerge ind i en skabningssvanger Sky, i sit lunkne Mulms Neddignen svangrende den med Velsignen, til en frydfuld, skyldl?s Vorden svangrende dens Dyb paany.

Og jeg h?rte eder tale, hvis min Sands ej laae i Dvale, hvis ej D?dens Gravmos alt spirede i ?rets Spalt. Men hvad mere Sands beh?ves? ?jet seer, om ?ret d?ves, Alt er blomstret frem igjen, Alting som i gamle Dage:-- dugget til af Himmelen, giver Jorden det tilbage, Alting som i Bryllupsstunden, da min Lykke folded ud alle sine Hjerteblade, spredende sin Krones Straaler mere ud end Himlen taaler, da dens modne Blomsterskud h?jere mod Sky var runden end de Himmelske tillade, just i det Moment den brast paa den vrede Almagts Bud ned med Flammeme i Grunden, og foer hen med Gnistens Hast.

Derfor--o er det Sekunden, atter nu med Liv begavet, frem af Tidens Baeger runden, da min frydberuste Lykke blev i Raedslerne begravet, som i denne sig fornyer? Derfor mangle heller ikke Flammeme, de r?de Skyer fulde af Daemoners Blikke, bragende af Helveds Latter. ... O der gl?de frem de atter. Ve mig! frels!... O frelst er Alt, siden over er Sekunden, da, sig borende i Granden, Taarnet braendende nedfaldt.

Denne Zwiebel dunkelr?d, liig en Nat i Luer sat, liig et Baal med Nat bemalt, D?den livlig, Livet d?d, fyrig-kold og kraftig-mat, liig en netsl?rt Kjaempestyrke, tryllebundne Daemonshu, den betyde skal hin m?rke, gaadefulde, fromme, vilde, barske, milde Spaniol, som i Raedselsstundens Nu turde sig mod Skaren stille, somom Helved han befo'l: Han med Dommen paa sin Pande halvtens ud af Naadens Skrivt i et herligt Traek udslettet, Han med Lidenskabens Brande sydende i Smertens Vande, med sit Smiil af Kummer maettet, fuldt af Honning og af Gift.

Og ved Siden se Uhyret, se hans vilde Kammerat, se den rasende Soldat i en dobbelt, guldbaldyret, tiger?jet Fl?jelsblomst-- Han, hvis Raedselsid blev styret kun ved D?dens Mellemkomst!

Disse farel?se Luer, denne Flamme, som ei hviner, disse Raedsler uden Skraek, denne Blomsterdaemons Traek jeg med uforsteente Miner, uden ?jeblinken skuer. Ned i Tulipanens Grube, ind i denne Kobberkube, fuld af vildtforfl?jne Gnister, t?r jeg stirre uden Svimlen; uden Sortnen for mit ?je Flammekjedlens Dyb jeg maaler; Lueblomsterspirets h?je Flugt jeg f?lge t?r mod Himlen, vexle Mine kjaek og bister, ?jekast af ?rnemod med den fromme Morderengel, Spaniolens Sjel, som gl?der , ud fra denne Zwiebels Stengel i den dybe Kalk, der bl?der af en Sygdoms sorte Blod.

Ja, jeg elsker dette Syn, hvis Betydning let er gjettet uden megen uvis Almen: Husets Brand i Tulipanen; Taarnets i Papav'rens Knops Skarlag; Kirkens eget brede Tag i dens Blomsts udslagne Flammer; Spaniolens vilde Jammer i den mystiske, tilflorte, krigerr?de, munkesorte Pragttulipes aabne Baeger, hvori Nat og Flamme leger.

O jeg elsker disse Syner! O jeg seer med Kjaerlighed Blomsten, som saa skummelt lyner, Farven, som er bleven heed. Disse Blomsters skj?nne, tyste Raedsler kun mit Minde skraekke; mine ?jne de forlyste, Laebens d?de Smiil de vaekke. Thi de h?re ogsaa med til den samme Time jo, da hengivnest var min Tro, til den samme Time, da h?jest var min Salighed, da min Sjel var Himlen naest, St?vets Tanker laengst ifra, lettest under Raedslers Tyngde. Thi det var jo just Sekunden, da jeg elsked Mine mest, da os D?den Alle fandt som os Raedslen sammenbandt, I hverandre sammenslyng'de og med Herrens Lov paa Munden, uden Knurren deriblandt.

O hvormed har jeg fortjent dit Mirakel, store Gud? Skulde--o det var ej meent! Ormen t?r ej tale ud!-- Skulde, ja, om ej du Selv, Du, den Helligste og St?rste, fjernere fra Engles F?rste, end fra h?jest Himmels Hvaelv dybeste af Havets Kilder ... skulde ikke Du, du Selv, Du, hvem intet Navn afbilder, Du, hvem Verdner Blomster ere, Graes, som Dybderne maae baere, men kun En af Engles Orden, en blandt Aanderne Oph?jet, som har Vaelde over Jorden, have, i din Naade staerk, gjort det store Undervaerk, for at see en Orm forn?jet, for sin Herre Gud at ligne, naar han, efter Seklers Raekker, slukte Stjerner gjenopvaekker i de Rum, der d?de ud, --o! da beder jeg, o Gud, at Du Englen vil velsigne, der har vaeret god som Du, maegtig med barmhjertig Hu, maegtig i hvad der er herligst, maegtig til sin Gud at ligne, kjaerlig--o som du er kjaerligst! Da jeg beder--Tys!....>>

En h?j, statelig Mand, med en Guldkjaede med Oraniens Portraet paa den praegtige sorte Fl?jelsvams, med en Diamantagraffe paa Baretten, en B?rs hvorigjennem Guldet blinkede og Daggert ved Siden, fulgt af en Dreng med en

Vase fuld af Blomster, triner over Gruushobene igjennem Hyldebuskene, der omgav gamle Adrians Plet. Han slaaer dem tilside.--

Jan van Huysum, Blomstermaleren

>>Ha!>> raaber den Fremmede. >>Hellige Himmel! Naar saae mit ?je saadanne Blomster? Disse har du ladet spire for mig, for mig alene. Bort med disse elendige Vandskud, Dreng, som du gjemmer paa! Disse skulle blive mit Undervaerk, som de ved Himlens Velsignelse ere blevne Jordens.>>

>>Ve det Vanvid, ve mig Stakkel, ve mig meer end ?jeblinde, tvivlte jeg om Guds Mirakel!>>

>>Nej, nej, nej!>>

>>Du maa. Jeg vil betale dem.>>

>>Du kan ikke. Tro mig, du kan ikke.>> >>Troer du?>> Og han kaster sin Guldb?rs til Adrian.

>>Ikke med dine ?jne, ikke med dit Hjerteblod.>>

Den Fremmedes Ansigt blev skarlagenr?dt. Hans ?jne funklede. >>Jeg har sagt dig, Gamle, at jeg maa. Der er Prindsen af Oranien og hans Gave!>> Og han kaster sin Guldkjaede og Diamantagraffen for Adrians F?dder. >>Er du forn?jet?>>

>>Dine Diamanter opveje ingen af disse Dugdraaber paa mine Blomster. Men forfaerd mig ikke! Dit ?je er skraekkeligere end din Tale. For Guds Barmhjertigheds Skyld, hvad vil du?>>

Den Fremmede har trukket sin Daggert. >>Ikke dit Liv, men Blomsterne.>>

>>Ja de ere Liv! Afsindige r?r dem ikke! Ved din og min Salighed, de ere Liv, de ere Liv!>>

>>Just derfor. I denne Sekund maa jeg have dem; i naeste ere de ikke som i denne.>>

Den Fremmede vrister Vasen af Drengens Haand.

Qvisten med Rosenknoppen er af, og Drengen er d?d.

Den Fremmede omfatter Blomsterne med skjaelvende Haender. >>Der er Raedsel heri, men jeg maa fortsaette, medens denne Gartner, som er vanvittig i sin Gjerrighed, og skjuler sine Mysterier i denne Afkrog, ikke kan forstyrre mig.>>

Han seer paa den besvimede Olding, og dvaeler endnu.

Da han med et begeistret Blik l?ftede den fulde prangende Vase op, vaagnede den Gamle. >>O min Gud! min Gud! de ere draebte,>> jamrer han med Haenderne for ?jnene.

>>Forat leve evigt,>> siger den stolte Maler, svingende Vasen h?jt.

>>S?rg for Drengen. Han var min Plejes?n og kanskee dit Barn.>>

Og den Gamle havde slaebt sig hen til Drengens Liig. >>Djaevel!>> st?nnede han endnu, >>du veed ikke hvad du har gjort.>> Han sukkede endnu engang og saa ikke mere.

Men man rystede paa Hovederne og trak paa Skuldrene og gjorde Miner til hverandre, da den store Mester begravede Blomsterne paa det omhyggeligste i viet Jord, da de vare visnede, og bad over dem.

Hans ugudelige S?n stod hos og spottede og loe ad sin Fader. Det var et af de Traek af hans Slethed, som lod Adrians Forbandelse gaae i Opfyldelse. Thi Gud h?rer den D?ende; og F?lelsen af at have begaaet en Forbrydelse og Ahnelsen om at have overskaaret nogle af Naturens hemmelige Strenge, som bandt hiin Gamles Hjerte til Tilvaerelsen, forberedede hans m?rke, imodtagelige Gemyt for den Skjebne, der virkelig rammede Mesteren: Vanvid--som det hedte, over sit Barns Slethed.

Der var ogsaa andre Aarsager. To Smerter greb hans Hjerte paa engang, naar han mumlede stille hen for sig: >>Benjamin! Benjamin!>> Det var i de tungeste Timer. Da lettede hans sig ved at pensle paa Rosenknoppen.

Det er paa den Plads, hvor Blomsterne ere jordede, han opl?fter Maleriet i dets Belysning. Han smiler. Jan van Huysums Sjel tilstaaer for sig selv i dette ?jeblik, at det er fuldendt.

Da falder en Draabe fra den klare Luft derpaa. Den udspraenges over Blomsterne. Under! Smaadraaberne blive siddende, evigt siddende, fastere end Diamanten i sin Klippe, paa Katharinas Rose og paa de andre Blomster, hvor de falde.

>>Gamle! du er forsonet,>> jubler Mesteren. >>Det var din Taare.>> Og han fuldender Navnetraekket, og Rolighed vendte fra den Stund tilbage i hans Hjerte.

Ingen veed hvilke Aander der ere ovenfor ham. Men undertiden maerkes dog deres Naervaerelse af f?lsommere Sjele, og det er somom Taarer faldt i vore Hjerter.

Aar runde. Havet omtumler ikke sit Bytte forunderligere end Tiden gamle Mesteres Malerier, fordi Menneskene ere begjaerlige efter det Guddommelige i samme Forhold, som dette er sandseligt. Derfor ile Malerierne, hvori dette er Tilfaelde, fra Haand til Haand igjennem Aarhundrederne, medens et Digt vilde d?e af Boghyldest?v eller endnu forsmaedeligere, om ikke Pressen reddede det ved at gj?re det almindeligt som Brostenene.

Ogsaa dette Digt vil desuagtet d?e f?r Jan van Huysums Blomsterstykke gjennemlever et Aar til af sin Ud?delighed.

Aar runde. Der var Udstilling i Louvre af Napoleons Kunsttrofaeer, Spaniens, Italiens, Nederlandenes Mestervaerker havde den store ?rn bragt hjem til sit Rede under den h?je Kolonnade. Der var ogsaa >>Santa Katharinas Trolovelse>> af Alonzo de Tobar, Velasquez's >>Familie>>, en >>Familie>> af Alonzo de Tobar, og den store Jan van Huysums Blomsterstykke. Galleriet var fuldt af Beskuere.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet