Read Ebook: Fædra: Brudstykker af et Livs Historie by Bang Herman

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 2299 lines and 53826 words, and 46 pages

Herman Bang

F AE D R A.

BRUDSTYKKER AF ET LIVS HISTORIE.

Kj?benhavn

F?RSTE DEL:

FORHISTORIEN.

Nu var Thorsholm alt, hvad Maag'erne havde tilbage. F?r havde skiftevis en Jens og en J?rgen Maag--de to var Slaegtens Yndlingsnavne--fra Thorsholm af eiet og styret over Landet fire Mil i Omkreds lige til Fjorden, og AEtten havde h?rt til de rigeste i hele Jylland.

Syg efter AEre havde Slaegten altid vaeret, og ydre Glands elskede de. S?nnerne holdt til ved Hove, og D?trene fik bestandigt stort Gift. Ogsaa til Udlandet drog de--de yngre B?rn--og man havde ofte h?rt Ry af dem baade paa Valpladser og i Hofsale.

Kun to af Slaegten var det gaaet ilde.

Erik var den ene. H?it var han steget i Gunst ved det fjerne Hof, hvor han havde slaaet sig til Ro efter mange Eventyr, saa h?it, at Landet styredes mer af ham end af Kongen selv. Men saa en Dag styrtede han dybt: ?xen knuste den Hals, en Dronnings Arme havde omslynget.

Den anden var en Kvinde.

Ellen Maag var saare smuk med Slaegtens krusede Mund og store tungsindige ?ine.

Velhavende var hun ogsaa--Maagerne var endnu rige--og Ellen havde haft Beilere nok. Men hun havde kun Afslag til Frierne og blev siddende hjemme. Saa haendte det en Sommer--da Jomfru Maag var tredive Aar--at Kongens yngste S?n paa Vejen hjem fra et fremmed Hof kom i Bes?g paa Thorsholm. Den unge Prins var nitten Aar og smuk, og han blev paa Gaarden i fjorten Dage.

Om Aftenen holdtes Taffel under Lindene. Men efter Gaestebuddet gik Jomfru Ellen ofte ved Prinsens Arm, og de talte fortroligt, mens det m?rknede. Saa, naar Natten faldt ind, og Gaesterne s?vnigt br?d op fra Drikkelaget, var Jomfru Ellen tidt under Prinsens fagre Ord forsvundet under Humlehavens Ranker, hvor Duften laa krydret og tung.

Da den unge Prins var borte, gik Livet paa Thorsholm igen sin vante Gang, og Sommer blev H?st, og Lindeall?erne, de blev gule og tyndedes. Ellen var bleg og trist; sky for Mennesker blev hun ogsaa, og tilsidst lagde hun sig tilsengs: hun vilde ingen se. En Morgen fandt man hendes Lig i Graven.

Disse to var de Maagers Slaegtsagn.

Men forfaengelig og pragtsyg havde hele Slaegten vaeret og en egen T?rst havde den haft efter at naa det yderste i alt. Maade kendte de ikke i noget. Derfor kom der ogsaa Tider, hvor det gik tilbage med AEtten: snart bortsolgtes en Skov, snart afhaendedes et Stykke Jordegods, for stort skulde det stadig vaere paa Thorsholm.

Christen Maag ?dte Resterne. Det gik saa galt, at han solgte Gaardens Kobbertag for at skaffe Penge til sine Daarskaber dernede i Versailles, og da han kom hjem, lidt f?r den store Revolution, var han en forarmet Mand. Hans franske Tjener, en ung Knaegt, som han havde fisket i Paris, og som forstod lige godt at bage Omeletter og at pudre et Haar, taettede for Vinduerne i det ?stre Taarn: og han polstrede Vaeggene med alle Husets gamle Taepper--Maag var blevet svaert kuldskaer i Udlandet--og pakkede ud en Maengde Billeder af n?gne Hyrdinder, som sov paa Silkepuder, eller legede letfaerdigt med Hyrder. Saa levede da Maag med Jacques, saaledes hed Tjeneren, baade Sommer og Vinter, godt gjemt bag de polstrede Vaegge med de kaelne Hyrdinder, og der gik adskillige Aar.

Men da de franske Soldater under Bernadotte kom herop, var der ved den Afdeling, som kamperede ved Thorsholm, en ung, sort?jet Marketenderske, som sang sydfranske Sange og havde Zigeunerblod i sine Aarer. Hun kom undertiden om Aftenen op til Jacques, der var en k?n Karl endnu, og som altid havde en Flaske Cognac staaende i K?kkenskabet.

Maag saa hende nogle Gange og gav sig i Snak med hende. Det var saa laenge siden han havde talt fransk med nogen kvindelig Person. Marketendersken sang for ham, og Sproget og Sangen fremelskede en Erotik, der vel naermest smagte som Potpourri af gamle Erindringer, men som alligevel f?rte Jeannette til Altret med den gamle Maag.

AEgteskabet blev ikke lykkeligt.

Christen lukkede sig snart igen inde med Hyrdinderne fra Regentskabets Tid, og Jeannette led af Hjemv?. Hun blev mager og hul?iet, og hendes Sind var tungt.

Til Tider tilbragte hun hele Dage i et af de forladte Taarne. Hun kr?b op i Vinduet og sad paa Hug i den store Karm med Hovedet laenet til Vaeggen og Haenderne om sine Knae. Saaledes sad hun i Timer. Og uden at hun vidste det, kunde Taarerne trille ned ad hendes Kinder, og hendes Laeber hviskede sagte fortvivlede Ord.

Naar Jacques henimod Aften kom op for at hente hende ned, kunde han kalde flere Gange, f?r hun h?rte det; eller hun vendte Ansigtet om imod ham, rystede paa Hovedet og blev siddende. Men sagde han saa, at Hr. Maag ventede, reiste hun sig altid stille og fulgte ham. Der var til saadanne Tider en blind Lydighed over hende.

Men til andre Tider kunde hun blive betaget af en ubaendig Lunefuldhed, der svaelgede i alle de mest modsatte Stemninger. Da sneg hun sig bort fra Gaarden, og hun strejfede milevidt om gjennem Skoven og over Markerne; eller hun betoges af krampagtig Graad, eller hun dansede i den ?de Riddersal og sang dertil.

Men efter saadanne Dage blev hun altid dobbelt tung af Sind.

Da hun havde vaeret gift med Maag i tre Aar, blev hun frugtsommelig. Under sit Svangerskab faldt hun Dag for Dag mere sammen, og hun d?de strax efter F?dselen.

Arvingen til de Maagers Navn og Fattigdom var en S?n, Han fik Navnet Erik.

Der blev antaget en Amme, og hun og Jacques var de eneste, der tog sig lidt af Barnet. Christen Maag saa ham kun sjaeldent og S?nnen syntes ham helt ligegyldig. Saa voksede Erik op, som han kunde bedst; den eneste Laerdom, han fik, var det franske, han talte med Jacques.

De to var altid sammen. Om Aftenen sneg Erik sig ind i Tjenerkammeret, der var morsomt; Jacques holdt saa meget af at fortaelle; om de glade Dage, da Herren og han var unge, om, hvor flot de havde levet i Versailles. Han veiede sjaeldent saa n?ie sine Ord, Jacques, og det var oftest l?ierlige Ting, som den tolvaars Erik fik at h?re.

Mens Jacques fortalte, drak han flittigt af den gode Cognac, der var saa rar mod Kulden. Erik fik en Slurk med, en til og en til--indtil han faldt i S?vn midt under Historien og sov med Hovedet mod Bordpladen.

Da Erik var tretten Aar, d?de Christen Maag. Drengen s?rgede ikke, han havde kjendt saa lidt til sin Fader. Han gik kun omkring underlig forskraemt og uhyggelig, saalaenge Liget var i Huset. Og saa var han blevet saa bange for Jacques.

Han blev paa det Par Dage saa besynderlig gammel og rystende; gik omkring med rokkende Hoved og mimrede og snakkede med sig selv, Erik vidste ikke hvad. Liget lod han flytte ned i Riddersalen, og han gik derinde og puslede hele Dagen.

Den sidste Aften f?r Begravelsen gav Jacques Erik en gammel Kjole af Faderens og sagde, han skulde tage den paa. Den var meget for stor, saa Sk?derne naesten slaebte efter ham; Haenderne blev borte helt oppe i AErmerne.

Han gik iforveien og slog D?rene op til Riddersalen.

Men da Erik saa Faderens gule Ansigt i den aabne Kiste, strittede han ud og vilde ikke ind. Han blev saa raed.

Men Jacques greb ham om Haandleddet, saa han troede han skulde synke i Knae ved det,--og han f?rte ham hen mod Kisten og Kandelabrene, der vare behaengte med noget sort Flor. Erik kendte det godt fra de gamle Portraetter, der havde det haengt om Rammerne i mange Aar.

Drengen rystede, saa han naeppe kunde gaa; og han kunde ikke vriste ?inene fra Ligets Ansigt: man saa Gummerne i den tandl?se Mund.

Jacques blev ved at traekke i ham, helt hen til Kisten.

Raed lukkede han ?inene; da han aabnede dem igen, saa han hen over Liget paa et Bord ved Hovedgaerdet, og han stod pludselig stille og stirrede. Paa et r?dt Taeppe laa der helt fuldt af Handsker, gamle Rester af Sl?ifer og Stumper af Sl?r. Men midt paa Bordet stod der to Atlaskes Sko med S?lvbroderi; fra dem kunde Erik ikke vende sine ?ine.

Jacques gav sig til at synge af fuld Hals. Men Erik saa uafbrudt paa Silkeskoene og fra dem hen paa det gr?ngule Ansigt og det store malede Vaabenskjold paa Liglagenet over Knaeerne. Det var det store Vaabenskjold fra Vestibulen; der var Huller rundtomkring. Erik havde saa tidt skudt til Skive efter det med sin Flitsbue.

Jacques knaelede, og halvt uden at vide det gjorde Erik det samme. Tjeneren laa og mumlede og nikkede, og Erik begyndte at rokke med Hovedet, mens Lysene osede; Lidt efter lidt tabte han Bevidstheden og Hovedet faldt ned paa hans Bryst.

Men da han pludselig vaagnede ved at st?de sit Hoved, der dinglede, mod Fliserne, skreg han og f?r hvinende ud af Salen.

Jacques gav sig til at pusle om Liget og samlede omhyggeligt alle Relikvierne sammen paa Bordet. Han kendte de fleste, og han gik og mumlede og smilte, mens han samlede det hele sammen i et lyser?dt Flor og lagde det under Hovedgaerdet. Der stod Skum ud af Christen Maags tandl?se Mund, da Jacques l?ftede hans Hoved.

Erik listede rundt ude i den m?rke Gang, og hans Taender klaprede, da Kistelaaget blev slaaet til.

Saa sov Christen Maag den evige S?vn med Hovedet hvilende paa sit Livs Relikvier.

Erik kom efter Begravelsen til Veile. Til Formynder fik han en Prokurator, der pryglede ham en hel Del og ellers lod ham l?be, som han vilde. Han kom i en lav Klasse i Skolen, og der sad han saa og drev og blev en lang, opl?ben Knaegt med h?rgul Manke og d?sige ?ine. Munden var de Maagers: en kruset, begaerlig Mund, som lignede en Kvindes.

Dorsk var han altid og halv s?vnig: han havde en egen Lyst til at flyde henad Baenken.

Han havde ingen Venner.

Opdragelse fik han ikke noget af. Der kunde komme ind i hans Liv lige alt, hvad Tid og Lejlighed bragte. Men hvad han egentlig modtog af Livet, var vanskeligt at sige, thi han lignede naermest saadan en stor Hund, der ligger doven og bare ser ligeglad paa det hele.

Da han var seksten Aar, kom han til Landvaesenet. Han pl?iede, spiste overmaade meget og drak ikke mindre. Levede i det hele et staerkt animalsk Liv, hvor intet aandeligt kom op i ham. Efter nye fire Aars Forl?b tog han hjem til Thorsholm og tog fat paa Driften. Han fors?gte sig i Studeopdraetning og bragte Avl og Indtaegt ikke saa lidt op. Hans Selskab var Prangerne som k?bte hans Stude. I deres Selskab blev der drukket en Del paa Thorsholm.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet