Read Ebook: Enkens Søn by Bang Herman

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 204 lines and 7508 words, and 5 pages

Herman Bang

ENKENS S?N.

F?rste del af Stille Eksistenser

Til FREDERIK BJERING.

Da Rigsgrevinden af Waldecks Valg til Priorinde for Klosteret blev bekjendt i Eisenstein, vakte det megen Kritik. Det var godt nok at vaere Enke efter en Helt fra Gravelotte, men derfor omstyrtede man dog ikke de aeldste Ordensregler og blev Priorinde, naar man kun var et Par og tredive Aar. Men saadan gik det, naar man var protegeret af Hoffet.

Harmen pustede sig op rundt ved Stiftsfr?knernes smaa Te'er og efter Bibellaesningerne, naar alle var samlede. Fr?ken von Salzen strammede sine Kappebaand og talte om en Adresse til hendes Durchlauchtighed Protektricen.

Men da Grevinden--fin og bleg og lille var hun, saa hun naesten blev borte under det lange Enkesl?r--f?rste Gang havde talt i Ordensforsamlingen med sin Stemme, der l?d som et frygtsomt, bedr?vet Barns; og da de gamle Stiftsdamer en Uges Tid havde set Priorinden vandre sin Aftentur op og ned i Lindealleen med sin S?n under Armen, Otto Heinrich, en Kr?ltop, der kun var ti Aar og allerede lige saa h?j som sin Moder--hvor taet gik de ind til hinanden--begyndte de gamle Damers Sind at mildnes.

Og da Priorinden f?rste Gang havde set Stiftsfr?knerne til Te og stille hyggende havde gjort Honn?rs i sin Salon, hvor de gamle Damer spillede Whist rundt ved opslaaede Borde--paa Vaeggen hang Kaptejn von Waldecks Billede med Flor og Krans af Immorteller; den lokkede Otto Heinrich gav Kavaleren, bragte Skamler og en ny Kop Te--da var Stiftsdamernes Modstand brudt.

Da de gamle Hjaerter f?rst var t?et op, blev den lille Priorinde snart som en Datter, for hvem de alle blev M?dre, de gamle. Og Otto Heinrich--han drev sit Spil med halvhundrede "Tanter".

Ikke deres aeldste Kat, ikke en Gang Fr?ken von Salzens Moppe, levede mere i Fred for hans Kaadhed. Hans lyse Drengelatter klang gjennem de stille Gange.

-Det er Drengen, sagde de gamle Damer,--den Dreng ta'r Livet af En. Der #maa# en Ende paa det.

Og den Dag, Otto Heinrich rejste--han skulde paa Kadetskolen i Berlin, det var den h?je Tid--graed hele Klostret.

Priorinden fulgte ham. Og da hun kom tilbage, tog hun atter stille op sin Dont i de hvaelvede, halvm?rke Klosterstuer, hvor Fr?knerne strikkede uforstyrret og Yndlingskattene snurrede i Fred.

Nu var der blevet stille i Klostret.

Noget sjaeldnere saa Priorinden ogsaa Stiftsdamerne til Te nu, og kom de paa Visit, tog Fru von Waldeck altid imod dem i den lille Stue. Der blev ikke mere fyret i Salonen. Damerne lod, som om de ikke maerkede det. Priorinden maatte jo spare: der kom en Tid, hvor "Drengen" skulde bruge Penge.

I det stille Liv blev Mandag Ugens store Dag. Da fik Priorinden Brev fra Otto Heinrich. Mange Gange laeste hun de store, klare Drengebogstaver--der stod naesten altid de samme Saetninger med de samme Ord.--F?rst laeste hun dem alene; men siden kom Stiftsdamerne for at h?re nyt om "Drengen", og Brevet blev laest igjen og om igjen--vel de hundrede Gange.

Hver Jul og Sommer kom Otto Heinrich hjem. Hvor han dog voxede. Slank og fin var han i Uniformen. Priorinden saa ud som hans S?ster, naar hun spaserede ved hans Arm.

Men den gamle Spilopmager blev han ved at vaere. Hvad han fandt paa! Sidste Nyaarsaften, da han indhyllet i et langt Lagen gik gjennem Kapelgangen--den hvide Dame viste sig der f?r et D?dsfald--havde han naer taget Livet af hele Klostret.

God var han--ejegod. Hvor var han ikke glad Juleaften--rigtig et Barn endnu--naar Stiftsdamerne, havde taendt "Drengens" Trae i den store Sal, og den lange Kadet stod og skoggerlo, druknende under Svampeholdere og de filerede Vasket?jsposer og Str?mperne, som gamle Haender havde haeklet og strikket.

Han lo, og han sang, og han takkede. Og han svingede sin Mor.

-Otto Heinrich, Otto Heinrich! hvor du kysser mig ...

-Ha, ha! maerker du mit Skjaeg, lille Mor.

-Ja, det kommer!

Sidste Juleaften havde han ogsaa kysset Fr?ken von Salzen. Med et fly'er han til og tager hende om Hovedet--Fr?ken von Salzen havde sin Strudsfjersturban paa, af aegte Fjer--og kysser hende ... midt paa Munden.

-Tak, tak! sagde han.--Tusend Tak!

-Men Otto Heinrich! raabte Priorinden, Otto Heinrich dog!....

Fr?ken von Salzen havde stukket "en Halvtredser" ind mellem Otto Heinrichs sex broderede Lommet?rklaeder.

Tiden gik. Det var sidste Gang Otto Heinrich var hjemme som Kadet. Om et Par Maaneder skulde han vaere Officer.

Moder og S?n sad den sidste Dag i Tusm?rket i den lille Stue. Samtalen var traeget hen og gaaet i Staa, saa lidt efter lidt. Otto Heinrich flyttede sig fra Chaiselonguen til Vinduespladsen og fra Vinduespladsen til Klaverstolen. Han havde ikke Ro.

-Mor, sagde han, det kom som et Udraab, Mor, det var det--om Regimentet?

-Regimentet?

-Ja, Mor ... vi maa ... tale om det ... Det nytter ikke....

-Det er jo afgjort, Otto Heinrich, du tjener, hvor din Fader tjente.

Kadetten rejste sig.--Men Mor, sagde han sagtere, det er saa dyrt i Garden.

Grevinden f?rte Haanden ind mod sit Bryst:--Jeg har sparet i disse Aar.

Otto Heinrich gik op og ned ad Gulvet. Det var saa m?rkt, at de naeppe saa hinanden. Helt henne fra Krogen sagde han saa:--Mor--hvorfor skal Paul Tjener rejse?

-Hvem har sagt dig det?

-Han fortalte mig det i Gaar. Han graed, Mor. Otto Heinrich tav lidt. Han lukkede Fars ?jne, sagde han.

-Jeg har skaffet ham en Plads--Ordene skjalv lidt--, jeg beh?ver ham ikke.

-Mor! Den lange Kadet kom hastig hen over Gulvet. Og al Ting for mig, sagde han.

-Aa, men Mor!--Taarerne l?b ned ad Otto Heinrichs Kinder--du #skal# faa AEre af mig.

Priorinden gled med sin Haand bl?dt gjennem S?nnens Haar.

Otto Heinrich rejste. Et Par Dage efter kom Fr?ken von Salzen paa Visit hos Priorinden.

Fr?ken von Salzen var #meget# besynderlig den Dag: Hvert ?jeblik glemte hun Titelen, og hun l?ste sine dadell?se Kappebaand op tre Gange.

Hun talte uafbrudt om Pligter og om at vaere unyttig og om gamle Fr?kener og' om Faedrelandet.--Grevinden sad og saa paa hende og forstod ikke et eneste Ord.--Hvis Tanken havde vaeret #mulig,# vilde hun have sagt, Fr?ken von Salzen svedte.

-Mennesker som jeg, der sidder hen ... unyttige og maatte vaere glade til, om de kunde faa Lov....

Fr?ken von Salzen tav stakaandet, og der blev en Pavse.

Priorinden forstod ingen Ting og vidste ikke, hvad hun skulde sige.

Men pludselig greb Fr?ken von Salzen begge hendes Haender.--Men nu kunde de jo blive til Nytte.

-Til Nytte? Jeg....

-Ja, Pengene --mine Par tusind....

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet