Read Ebook: Enkens Søn by Bang Herman

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 204 lines and 7508 words, and 5 pages

-Ja, Pengene --mine Par tusind....

Priorinden forstod pludselig, og de blev blodr?de begge to.

-Ja, sagde Fr?ken von Salzen, De maa--ret forstaa. Man ved jo, saadan en Ekvipering er dyr....

-Jeg ... Priorinden kunde knap faa Ordene frem--jeg har jo sparet, sagde hun. Tak, men jeg har selv.--Tak!

Hun fandt ikke mer at sige, og Fr?ken von Salzen rejste sig forvirret. Men da Fr?kenen var kommen frem til D?ren, gik hun efter hende.--Tak sagde hun, tak skal De ha'! og hun lagde Hovedet ind til den gamles Bryst, lige paa Kappebaandene.

Aldrig havde Paul Tjener set "Naaden von Salzen" skyde saadan Fart som den Dag hen gjennem Gangen.

Otto Heinrich blev Officer og traadte ind i Garden. Det var om Vaaren.

Sommeren kom og gik, og det blev Vinter.

Nu stod der noget i Heinrichs Breve. Lange Beretninger skrev han, ungdommelige og lykkelige om Fester og straalende Baller og Banketter med uendelige Spisesedler og h?je Herskabers Sk?jtepartier ved Fakler. Tit skrev han om Natten, naar han kom hjem fra Bal. Han kunde ikke sove for Berusning og Lykke. Og Brevet--forvirret og ud og ind--blev som fyldt af Musik og Ungdom og Lys og Liv.

Den lille Priorinde laeste, om og om igjen. Og sart R?dme kom op i hendes Kinder, og hun smilede, mens hun laeste, og med Haanden under Kinden dr?mte hun laenge foran sin S?ns Brev.

De gamle Stiftsdamer blev aldrig traette af at h?re.

-Det var Hofliv det!

De slugte hvert Ord, og de standsede Laesningen ved hvert nyt Navn.

-En Felsenburg? En Felsenburg.--Hvem er det? Felsenburg?

-Felsenburg-Weisenstein--det er dem fra Rhinen.

-Hm, saa nu er #hun# ved Hoffet!--Og Strikkepindene gik igjen.

-Ja, Familierne skifter, sagde Fr?ken von Salzen, og hun fortalte endnu en Gang Gehejmeraad Goethes Kompliment, da hun havde staaet i Tableau, som Gretchen, ved det storhertugelige Hof i Weimar.

Til Julen kom Otto Heinrich hjem. Det var Dage. Der blev en Fortaellen ved Visiter;--alle de gamle fulgte efter Otto Heinrich i Stime, paa Vejen fra Kirken;--ridderlig b?jede Otto Heinrich sig og b?d den aeldste Stiftsdame Armen; ved de smaa Teer;--Otto Heinrich sang L?jtnansviser og akkompagnerede sig med en Finger.

Der var isaer en Vise--om en Baendelorm. Det var Otto Heinrichs Yndlingssang.

"Ich hab' im Leben keine Freude. Ich hab' ein Bandelthier im Leib."

Fr?ken von Salzen sad noget stiv under Strudsfjerene: saadanne Viser kjendtes ikke i Weimar.

"Und trink ich Wein, und trink ich Bier Den Genuss hat stets das Bandelthier!"

De gamle Stiftsdamer saa ned i deres Skj?d.

Priorinden var saa lykkelig. Hun sad, fin og lille, og sagde ikke meget, men h?rte kun og saa paa sin store S?n.

Og Otto Heinrich standsede midt i en Vise og rakte hende begge sine Haender:

-Mor, sagde han, hvem ser du paa?

-Et S?skendepar! sagde de gamle Damer,--og fem-seks Kapper traengtes sammen i Vinduet bag Blomsterpotterne--naar Moder og S?n spaserede sammen langs de snedaekte Gange i Haven. Som et Par S?skende saa de ud.

Lidt ind i Januar var L?jtnant v. Waldecks Permission udl?ben, og han rejste.

Brevene kom sjaeldnere nu, lidt sjaeldnere--et Par meget korte, saa et laengere. Tre, fire Uger slet ikke noget. Saa fik Priorinden endelig et Brev--der var et "A" slynget af Roser paa Konvoluten ... en trekantet, saer Konvolut.

Men hans Haandskrift #var# det.

Den lille Priorinde aabnede det, der var saadan en kras Lugt af Parfume ved det r?de Papir. Kun et Par ligegyldige Linier stod der. Men med Et blev den lille Priorinde blodr?d og slap sin S?ns lyser?de Brev.

Undertiden skrev Otto Heinrich ogsaa paa Brevkort nu. Da Priorinden f?rste Gang fik et Postkort og saa' der med sin S?ns Haand det "Kjaere Moder!" som alle fremmede ?jne havde kunnet laese, f?lte hun som et Stik i sit Bryst.

Hun viste aldrig Stiftsdamerne Kortene og talte aldrig om dem.--

Ud paa Sommeren sendte Priorinden Bud efter Paul Tjener. Han tjente paa et Gods i Naerheden: Han skulde bes?rge noget for Priorinden.

-Det er en Kasse med S?lvt?j, sagde hun. Jeg har ikke Brug for det. Paul vil nok bes?rge det. Man siger, i Harburg faar man det saa godt betalt ... til Omsmeltning.

Paul tog Kassen uden at sige et Ord. Inde i sit gamle Kammer satte han sig og tog op Stykke for Stykke. #Det# var den store Opsats, og #det# Grevindens S?lvspejl. Pauls Haender rystede, mens han sad, saa Spejlet naer var faldet fra ham.

Men da han nederst paa Bunden af Kassen, pakket ind i mange skaansomme Papirer, tog op de store Waldeckske S?lvkandelabre--de med det ciselerede Vaaben, som altid havde staaet inde i Salonen, i Hj?rnerne, svor Paul Tjener en svaer Ed. Han satte Kandelabrene fra sig og helt r?d i Hovedet kom han ind til Priorinden.

-Deres Naade, sagde han og blev mere "klein", da han stod foran hende--Stemmen skjalv lidt. Deres Naade. Det er nok en Fejltagelse....

-Hvad er der, Paul?

-Deres Naade, de store Kandelabre laa i Kassen.

-Ja, Paul, Priorinden blev r?d som en Tyv over det blege Ansigt,--jeg ved det.

Paul vendte kort om og gik.

Han sad ude i Tjenerkamret med Kandelabrene i sine Haender og f?lte op og ned ad Stagerne, hen over Vaabenet paa Fodstykshj?rnerne.--De var blevne pudsede saa mange Gange. Laenge sad han og holdt dem i sit Skj?d. Og Paul Tjener svor og smaagraed imellem hinanden.

Paa Ordensdagen var der Modtagelse hos Priorinden. Det var sjaeldent nu. Men i Aften straalede Kronen i den store Salon, og Damerne spillede deres Whist eller pludrede ved Strikket?jerne rundt i Sofaerne.

Fr?ken von Salzen tronede i et Hj?rne under sine Strudsfjer.

-Hvor de Graesbuketter er smukke, sagde Fr?ken von Bergstein. Ja, Priorinden forstaar at pynte.

-Men hvor falder det "Barnet" ind? de skjuler jo aldeles de gamle S?lvkandelabre.--Fr?ken von Salzen b?jede sig tilbage og blev meget bleg. Hun havde set det: #Kandelabrene var der ikke.#

-Ja, sagde hun, et Par magnifique Buketter!

Hun sad laenge stum. Haenderne rystede lidt i hendes Skj?d.

Dagen efter tog Fr?ken von Salzen bort--med Jaernbanen. Det var f?rst tredje Gang i sit Liv, at Fr?ken von Salzen satte sig paa en Jaernbane. Hele Klostret var forbavset. Om Aftenen kom hun tilbage. Hun talte ikke om, hvor hun havde vaeret--og ingen spurgte. Man #spurgte# ikke Fr?ken von Salzen.

Otto Heinrich kom hjem Aftenen f?r sin Moders F?dselsdag. Han gjorde megen St?j og kunde mange Garnisonshistorier. Naeste Dag opholdt han sig mest i Haven, hvor han dresserede et Par Hunde.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet