Read Ebook: Min gamle Kammerat by Bang Herman

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 320 lines and 8573 words, and 7 pages

-Men du gode Gud--vi snakker op om alle andre--og om dig faar jeg ikke det mindste at vide.--Hvad er du egentlig?

-Praest.

-Praest?

Ja--husker du ikke, jeg studerede Theologi?--Aa nej--det var jo #det#, vi talte mindst om. Jo--jeg er saamaen Praest.

-Hvor laenge har du vaeret det?

-To Aar, min Ven.

-Og hvor?

-Paa Ly?.

-Paa--Ly?.

-Ja.

-Jasaa--det er afsides--hva'--

-Ja, det er det.

Jeg saa paa ham. Hvordan var det dog gaaet til. Foraeldrene var jo rige. Deres Bal i Januar var det st?rste, jeg var til--dette dejlige Hus--paa Gammeltorv--med de to Lygter paa Porten--og den gamle Portner, som lukkede Porten saa lempeligt og sagte op og i--og de lune Trapper med Taepper opad Trinene,--og den runde godmodige Etatsraadinde med de rare klare ?jne, hun, som altid hjalp os, naar det kneb.

Og Elisabeth--ja--Elisabeth, S?steren--hvad var der mon blevet af hende?

Saa elegant hun var, rank og fornem--med det stille Smil, der forbl?ffede mig saa komplet--hvor var hun elegant og rolig som hun bar sit Hoved, og hvor hun hilste ... --hvor jeg havde svaermet for hende--min f?rste Forelskelse ... med Haabl?shed og gamle Blomster og et Billede jeg havde stjaalet af Kristians Album og som jeg sad og kyssede paa de filosofiske Forelaesninger....

Og nu--nu var han blevet Praest paa Ly?.

Som om min gamle Kammerat gjaettede mine Tanker, sagde han:

-Ja--min Ven--der kan haende meget i otte Aar.

-Ja--der kan haende meget.--

Vi sad lidt tavse, saa sagde han:

-At Fader d?de, h?rte du vel--det var vist kort efter, du var rejst.

-Ja--jeg h?rte det helt kort.

-Det var et s?rgeligt D?dsfald--han vilde jo ikke overleve Ulykken.

Jeg vidste intet at sige. Jeg tav og ventede.

-Ja--alt det vidste vi ikke noget om i den Tid--i den f?rste Tid, da vi to omgikkes mest--men senere, da vi allerede saas mere sjaeldent--hver fik jo sit at gj?re og taenke paa--fik jeg det jo lidt efter lidt at vide.--Fik noget at vide og gjaettede mere.--

-Det var gaaet svaert tilbage med Fa'ers Forretning--Fa'er havde altid "vovet" meget og spaendt Krediten til det yderste, af hvad det gamle Navn kunde baere. Saa kom der Uheld efter Uheld, Tab efter Tab.--

-Og saa skulde der skjules og daekkes over det.--Og vi f?rte stadig st?rre Hus baade for at bedrage Mo'er og alle fremmede,--Elisabeth og jeg var de eneste, som vidste det.--

-Den gamle Kasserer havde i sin Angst betroet det til mig.

-Ved du, det er grueligt at leve i saadant et Hus, som staar for Fald-det er som Ruinen lurede i alle Kroge. Og saa Spektaklet og Festerne, og vi indviede, som vogtede paa hinanden for at se, om vi spillede vore Roller godt--

-Og midt paa et Bal kunde Elisabeth og jeg m?des og trykke hinanden krampagtig i Haanden, mens vi saa paa hinanden med et fortvivlet Blik.--

Min gamle Ven sad lidt og stille sagde han:

-Ja--den stakkes Elisabeth.

-Hvorfor--hvad er hun nu--hun er er vel gift?

-Nej--hun haevede sin Forlovelse--den Vinter--den Vinter--den sidste Vinter haevede hun den pludselig--

-Hvem var han? Var det ikke Thorsen?

-Jo--v?d du, hun handlede ret--han havde forlovet sig med den rige Pige--

-Men--naa ja, jeg tror ikke, hun har glemt ham.

-Og han tog imod det--uden videre--lod hende gaa?

-Min Ven, hvad skulde han gj?re? Han havde atten hundrede Kroner om Aaret, og Elisabeth havde brugt det tredobbelte til sine Kjoler.--Han var meget bedr?vet, tror jeg ...--Nu i Foraaret blev han gift--

-Saa stor var Bedr?velsen ... Aa ja ... Min Ven tog sig ned over ?jnene.

-Ser du, sagde han, det kan man ikke d?mme. Hjertesorg og Hjertesorg er to Ting--og den er ikke ens for alle--

-Og hvordan gik det saa ellers--

-Fa'er holdt det gaaende til det sidste,--Aa--den sidste Tid--du, da jeg vidste alting. Hverdan det hele hang i en Traad, da de st?vede rundt efter Penge til vore Vexler--og det drejede sig om timer. Bankerne, forstaar du, var begyndt at blive forsigtige, de holdt sig tilbage og vaegrede sig og gjorde Ophaevelser ... og akcepterede ikke mer....

-Jeg husker en Gang--der var blevet praesenteret en Vexel i Banken, saa kom der Bud tilbage, at Direkt?ren ?nskede gjerne at tale med Fa'er personlig--

Jeg var i Kontoret hos Fa'er, da Buddet kom.--

Han saa' op, og vendte sig, saa Kontoristen ikke kunde se hans Ansigt.

-Og Vexlen? sagde han.

-Ja--den blev ikke akcepteret.--Direkt?ren sagde en Formfejl.

-Godt.--Vil De ringe--der skal spaendes for--

-F?r gik Fa'er altid. Men i den sidste Tid holdt han mest af at kj?re.--Jeg tror, det var for at skjule sig, forstaar du, vaere alene den Tid ialfald--og saa vel ogsaa for at vise Vognen--

Fa'er var bleg som et Lig, da han skulde afsted.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet