Read Ebook: Kærlighedens Komedie by Ibsen Henrik

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 860 lines and 30549 words, and 18 pages

Henrik Ibsen

SAMLEDE VAERKER

Mindeudgave

F?rste Bind

Kristiania og K?benhavn Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Centraltrykkeriet KRISTIANIA 1908

KAERLIGHEDENS KOMEDIE

Forord til 2den udgave af "Kaerlighedens komedie".

Naervaerende digt er skrevet i sommeren 1862 og f?rste udgave udkom samme ?rs vinter.

Men jeg begik den fejl at udgive bogen i Norge. B?de tid og sted var uheldigt valgt. Digtet vakte en storm af uvilje, voldsommere og mere udbredt end de fleste b?ger skal kunne rose sig af i et samfund, hvis overvejende flerhed ellers betragter literaere anliggender som sig s? temmelig uvedkommende.

Modtagelsen overraskede mig for ?vrigt ikke. "Den sunde realisme", som vi Nordmaend, ialfald for realismens om end ikke for sundhedens vedkommende med f?je t?r tillaegge os, bringer os ganske naturligt til i det best?ende at se det berettigede, i opgavens l?sning at se dens id?. Denne betragtningsm?de skaber et inderligt velbefindende, men just ikke s? megen klarhed.

Da jeg nu i min komedie efter bedste evne svang pisken over kaerligheden og aegteskaberne, var det i sin orden, at de mange skreg p? kaerlighedens og aegteskabets vegne. Den tankens tugt og dressur, som kraeves for at begribe vildfarelsen, har flertallet indenfor vor bogd?mmende og laesende almenhed kun ufuldstaendigt gennemg?et. Det er imidlertid ikke min sag at give noget kursus. Et forord er ingen abc.

Til Danmark kom der i sin tid neppe synderlig flere eksemplarer af digtet, end de, der tilstilledes de k?benhavnske blade til anmeldelse.

For den kritik, som dersteds blev min bog tildel, har jeg overhovedet al grund til at vaere taknemmelig. Mangen bemaerkning derfra har vaeret vaekkende for mig, og n?r jeg desuagtet, med undtagelse af nogle sproglige rettelser, lader denne nye udgave udkomme i uforandret skikkelse, s? sker det, fordi jeg ved den mellemliggende tid og udvikling er kommen for langt bort fra digtet, til at jeg skulde kunne h?be ved aendringer hist og her at kunne tilveiebringe nogen organisk forbedring af det, som nu engang er og m? vaere kernen i det hele.

Rom, i januar 1867.

PERSONERNE:

FRU HALM, en embedsmands enke. SVANHILD, hendes datter. ANNA, hendes datter. FALK, en ung forfatter, hendes logerende. LIND, teologisk student, hendes logerende. GULDSTAD, grosserer. STYVER, kopist. FR?KEN SKAERE, hans forlovede. STR?MAND, prest fra landet. FRU STR?MAND, hans kone. STUDENTER, GAESTER, FAMILJER og FORLOVEDE PAR. PRESTEFOLKENES OTTE PIGEB?RN. FIRE TANTER, EN HUSJOMFRU, EN OPPASSER, TJENESTEPIGER.

F?RSTE AKT.

FALK . Solglad dag i hegnet have skabtes dig til lyst og leg; taenk ej p?, at h?stens gave tidtnok v?rens l?fter sveg. AEbleblomsten, hvid og vakker, breder over dig sit tjeld,-- lad den s? langs alle bakker drysses vejrsl?t naeste kveld!

KOR AF HERRERNE. Lad den s? langs alle bakker o.s.v.

FALK. Hvad vil du om frugten sp?rge midt i traeets blomstertid? Hvorfor sukke, hvorfor s?rge, sl?vet under slaeb og slid? Hvorfor lade fugleskraemmen klapre dag og nat p? stang! Glade broder, fuglestemmen ejer dog en bedre klang!

HERRERNE. Glade broder, fuglestemmen o.s.v.

HERRERNE. Husk moralen "Tiden rinder" o.s.v.

GULDSTAD. ?, hvad g?r det, n?r bare visen klinger?

FRU HALM . Det barn! Gud v?d, n?r jeg f?r skik p? hende!

FR?KEN SKAERE. Men sig, herr Falk, mig syntes visens ende var mindre rig p?--s?dan--poesi, som ellers findes hist og her deri.

STYVER. Ja, og det var dog ganske visst s? let, at f? lidt mer mod slutningen placeret.

FALK . Man kliner ind, lig kit i revnet braet, til den blir fed nok, spaekket, marmoreret.

STYVER . Ja, det g?r glat; jeg husker det s? godt ifra mig selv.

GULDSTAD. Hvad? Har De Musen redet?

FR?KEN SKAERE. Min kaereste? Gud ja!

STYVER. ?, kun s? sm?t.

FR?KEN SKAERE . Han er romantisk af sig.

FRU HALM. Jo, vi v?d det!

STYVER. Nu ikke mere; det er lang tid siden.

FALK. Fernis og romantik g?r af med tiden. Men forhen alts?--?

STYVER. Ja, det var nu i den tid, jeg var forelsket.

FALK. Er da den forbi? jeg trode ej din elskovsrus udsovet!

FALK. Ret s?, min gamle ven, jeg holder med dig! Du avanceret har, best?t det svaereste: forfremmelsen fra elsker og til kaereste.

STYVER . Det er dog saert! Jeg skulde fast forsvoret mit mindes faktiskhed i dette nu. For syv ?r siden,--vil du tro det, du? Jeg gjorde vers i stilhed p? kontoret.

STYVER. Nej, ved bordet.

GULDSTAD . Silentium, nu har kopisten ordet!

STYVER. Isaer om aftningen, n?r jeg var fri, jeg konciperte remser poesi, s? lange, som--ja to-tre brukne ark. Det gik!

FALK. Du gav din Muse blot et spark, s? traved hun--

STYVER. Ustemplet eller stemplet papir, se det var hende lige godt.

FALK. S? poesien flommed lige flot? Men h?r, hvorledes br?d du ind i templet?

STYVER. Ved hjaelp af kaerlighedens braekjern, ven! Med andre ord, s? var det fr?ken Skaere,

min kaereste, som hun blev senere hen, for dengang var hun--

FALK. Hvis kaereste du blev.

STYVER. Taenk, samme dato indl?b hendes svar; andragendet bevilget,--sagen klar!

FALK. Og du, du f?lte dig ved pulten st?rre; du havde bragt din elskov p? det t?rre!

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet