Read Ebook: Kærlighedens Komedie by Ibsen Henrik

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 860 lines and 30549 words, and 18 pages

FALK. Og du, du f?lte dig ved pulten st?rre; du havde bragt din elskov p? det t?rre!

STYVER. Naturligvis.

FALK. Og aldrig mer du digted?

FALK . ?, naeste, naeste! Tanken er mig kvalm, som i det slappe ord "det naeste" ligger, det g?r hver glaedens rigmand til en tigger! Hvis jeg som sprogets sultan m?tte r?de en time kun, det silkesnoren fik, og skulde ud af verden uden n?de, som b og g af Knudsens grammatik.

STYVER. Hvad har du da imod det h?bets ord?

FRU HALM. Men fy, herr Falk, hvor kan De tale s?!

ANNA . O, det han siger, kan jeg godt forst?; der m? dog noget sandt p? bunden vaere.

FR?KEN SKAERE . Sligt m? min kaereste ej h?re p?, han er ekscentrisk nok.--? h?r, min kaere; kom hid et ?ieblik!

STYVER . Jeg kommer snart.

FALK. Jeg tviler p?, den maerked bankerotten; da slentred arm i arm kritik og jeg gemytligt frem jo p? den samme vej. Men sig mig, Lind, hvad g?r der dog af dig? Du sidder her den hele tid s? sturen; studerer du m?ske arkitekturen?

LIND . Jeg? Hvorfor falder du p? det?

FALK . Vil mine damer h?re; det var nyt! Her har jeg letvindt gjort en proselyt. Ig?r han gik med salmebog i lommen, idag han kaekt trakterer digtertrommen.-- Man p?st?r vel, at vi poeter f?des; men stundom kan en prosaist dog g?des s? ubarmhjertigt, som en strasburgsk g?s, med rimet sludder og med metrisk v?s, s? alt hans indre, lever, sjael og kr?s, n?r ud det kraenges, findes ganske fuldt af lyrisk ister og retorisk smult. Men tak for resten for din gode mening; herefter sl?r vi harpen i forening.

FR?KEN SKAERE. Ja De, herr Falk, De er vel flittig nu? I landlig ro,--her mellem blomstergrene, hvor De kan faerdes for Dem selv alene--

FRU HALM . Nej, han er doven, s? det er en gru.

FALK Daek mine ?jnes spejl med blindheds skimmel, s? skal jeg digte om den lyse himmel. Skaf mig, om blot en m?nedstid p? borg, en kval, en knusende, en kaempesorg, s? skal jeg synge livets jubel ud. Og helst, min fr?ken, skaf mig blot en brud, som er mig alt, mit lys, min sol, min Gud. Jeg har om den ting supplicert Vorherre, men han har hidtil vist sig d?v, desvaerre.

FR?KEN SKAERE. Fy, det er jo frivolt!

FRU HALM. Ja haesligt sagt!

SVANHILD : Godt, jeg skal be for Dem om slig en skaebne; men n?r den kommer,--baer den som en mand.

SVANHILD . Vent til sorgen kommer og gulner livets lyse, gr?nne sommer,-- vent til den nager v?gen og i dr?mme, s? kan om styrken af min tro De d?mme.

FRU HALM . Men vil I to da aldrig holde fred? Nu har du gjort herr Falk for alvor vred.

FALK : Der lyste visshed ud af hendes blikke. Mon jeg skal tro, som hun det tror s? trygt, at himlen vil--

GULDSTAD. ? nej--Gud vil den ikke! Den var da, med respekt, og brav forrykt, om den effektuerte slige ordres. Nej, ser De, gode hode,--hvad der fordres, det er motion for arme, ben og krop. Lig ikke her og glo i l?vet op den lange dag; hugg ved om ikke andet. Det m?tte ogs? vaere rent forbandet, om ikke inden fjorten dage De for Deres gale nykker da var fri.

FALK. Jeg st?r som aeslet, sn?rt i valgets b?nd; til venstre har jeg k?d, til h?jre ?nd; hvad var vel visest her at vaelge f?rst.

GULDSTAD . F?rst et glas punsch, det slukker harm og t?rst.

FRU HALM . Men den er otte snart; nu tror jeg naesten det er p? tiden vi kan vente presten.

FALK. Hvad? Skal her komme prester?

FR?KEN SKAERE. Gud, ja visst!

ANNA. Nej mor, herr Falk var ikke da tilstede.

FRU HALM. N?, det er sandt. Men bliv dog ej s? trist; tro mig, af det bes?g De h?ster glaede.

FALK. Men sig, hvem er han da, den glaedens s?mand?

FRU HALM. ? Herregud, det er jo presten Str?mand.

FALK. Ja s?. Jeg tror, at jeg har h?rt hans navn, og laest, at han skal ind og g?re gavn, som stortingsmand, p? politikens marker.

STYVER. Ja, han er taler.

GULDSTAD. Skade blot, han harker.

FR?KEN SKAERE. Nu kommer han med frue--

FRU HALM. Og med arvinger--

FALK. At more dem i forvejen lidt, de hulde,-- for siden f?r han begge haender fulde med svenske sp?rsm?l og med statsr?dsgarvinger; jo, jeg forst?r.

GULDSTAD. Ja, i sin ungdom var han nu en skalk.

FR?KEN SKAERE . N? s?, herr Guldstad! Alt fra jeg var liden har jeg h?rt tale dog med stor respekt,-- og det af folk, hvis ord har megen vaegt,-- om presten Str?mand og hans livs roman.

GULDSTAD . Roman?

FR?KEN SKAERE. Roman. Jeg kalder sligt romantisk, som ej af hverdagsfolk vurderes kan.

FALK. De spaender min nysgerrighed gigantisk.

FR?KEN SKAERE . Men Gudbevars, der gives altid visse, som af det r?rende sig lader hidse til railleri! Det er jo velbekendt, at her var en, som bare var student, der var s? fraek, s? ryggesl?s, s? usel, at kritisere selve "William Russell".

FALK. Men sig, er oplandspresten da et digt, et kristent drama eller noget sligt?

FR?KEN SKAERE . Nej Falk,--et menneske, p? hjerte rigt. Men n?r en s? at sige livl?s ting kan for?rsage slige ondskabssting og vaekke faele lidenskabers maengde af slig en dybde--

FALK . Og af slig en laengde--

FR?KEN SKAERE. S? vil, med Deres skarpe blik, De snart begribe at--

FALK. Ja, det er ganske klart. Men hvad der hidtil er mig mindre tydeligt, det er romanens indhold og dens art. Jeg kan nok ane, det er noget nydeligt; men hvis det lod sig sige i en fart--

STYVER. Jeg skal af sagens fakta ekstrahere det vigtigste.

FR?KEN SKAERE. Nej, jeg erindrer mere; jeg kan fortaelle--

FRU HALM. Det kan ogs? jeg!

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet