Read Ebook: Minna by Gjellerup Karl

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 1409 lines and 65176 words, and 29 pages

l Stephensen viste, at hun selv havde taenkt paa en Forening, skj?ndt hendes Udtalelser paa dette Punkt ikke var ganske tilfredsstillende. Men det var f?rst i det sidste Par Uger, at vi Dag for Dag vare komne hinanden naermere, og i hendes Fremhaevelse af, at Brevet var fjorten Dage gammelt, saae jeg en Antydning af, at disse Bemaerkninger ikke laenger skulde betragtes som gyldige.

Jeg vilde strax skrive til hende.

Dog havde jeg Selvbeherskelse nok til f?rst at give mig Tid til at barbere min venstre Kind, paa hvilken Saebeskummet endnu sad ganske indt?rret; thi Solen, der allerede streifede Vinduesposten, vilde ellers snart have gjort denne n?dvendige Operation meget vanskelig. Under dette Arbeide ordnede mine Tanker sig noget, og jeg kunde med flyvende Pen skrive f?lgende Brev:

Rathen den 14de August 188.. Kjaereste Veninde!

I hvilken Grad Deres yndige Brev har r?rt mig, og hvor langt det er fra, at dets Fortrolighed har aabenbaret Noget, der kunde andet end fuldstaendiggj?re og uddybe det skj?nne Billede, som jeg allerede havde af Dem, det har jeg kun eet Middel til at overbevise Dem om.

De vil, siger De, sende Hr. Stephensen et nyt Brev. Jeg vil foreslaa Dem at benytte det gamle som Kladde indtil Bemaerkningen om, at De frygter for, at mit Bryst skulde vaere svagt, hvilket jeg kan forsikre Dem er ganske ugrundet.

Derpaa skulde De da -- efter mit Forslag -- fortsaette:

Han havde allerede viist mig saa megen Opmaerksomhed, at jeg ikke godt kunde vaere i Tvivl om hans F?lelser overfor mig. Det kom mig derfor heller ikke ganske overraskende, da han idag anholdt om min Haand. Han har ingen Formue, men vil sikkert allerede om et Par Aar kunne skaffe os et anstaendigt Udkomme, rimeligvis i England, hvor han har en Onkel, som vil saette ham i Vei. Jeg var ikke et ?ieblik i Tvivl om, at jeg burde forene min Skjaebne med hans etc.

Dersom De er i Stand til at afsende et saadant Brev, saa kom idag til Hertz til saedvanlig Tid. Hvis jeg ikke seer Dem der, naar jeg kommer, betragter jeg det som et Tegn paa, at jeg skal savne Dem bestandig, og at mit Venskab med Dem i Stedet for at vaere Indledningen til en livsvarig Lykke kun var en flygtig, men velsignet Dr?m.

I saa Fald, lev vel og gid De maa blive lykkelig.

Deres trofaste Harald Fenger.

Jeg lagde dette Brev sammen med det til Stephensen i en Convolut og sendte en lille Dreng over til Villaen med det.

Det var et deiligt Eftermiddagsveir, varmt og stille. -- Tiden var allerede fremrykket. Jeg l?b mer end jeg gik ned ad Bakken, hen ad Stien langs Smaahuse og Haekker og gjennem den lille Gyde imellem Havemurene, der mundede ud i den straalende lyse Elbdal. Men for hvert Skridt her, som f?rte mig naermere til Afgj?relsen -- og der var ikke mange ialt -- blev min Gang langsommere, og gik helt i Staa, da jeg saae de nederste af Stentrinnene, som nede fra det smalle Engstr?g f?rte op til Huset. Ved den mindste Bevaegelse maatte jeg nu vente at se Hus-Hj?rnet med det fremspringende Tremmelysthus komme frem bag Kronen af et Frugttrae i Nabohusets Have. Det var, som om Nogen greb mig i Struben, og Benene syntes at blive borte under mig ....

D?r var den solbelyste Kalkmur under det skinnende Skifertag -- Vin-Espalieret -- Slagskyggen af Traekronen med Lysthuset, hvor den graagr?nne Dug havde en skraa Stribe af gult Sollys; -- jeg saae paa denne Stribe meget laenge -- en Del af et Sekund eller et halvt Minut -- for at opsaette Afgj?relsen; nogle Blade af Frugttraeet skjulte Hj?rnet af Dugen; over den steg Dampen fra Maskinen op. En hvidskjaegget Mand havde jeg allerede opdaget -- nu ogsaa den gamle Dame -- Andre var der ikke.

Jeg vedblev at stirre derop, som om hun endnu kunde komme tilsyne. Trods den staerke Solvarme fr?s jeg som i Aftentaage, men jeg var atter Herre over mit Legeme, hvad jeg hidtil neppe havde vaeret. F?rst taenkte jeg paa at liste mig bort, for jeg tvivlede ikke om, at hvis hun vilde vaere kommen, saa havde hun allerede vaeret der. Men maaske var hun gaaet op for at hente noget til Kaffebordet, eller hun havde vaeret forhindret, og de havde en Besked, en Hilsen til mig. Dette foresnakkede jeg mig og forkastede det strax igjen som Ynkeligheder af min svage Sjael, der ikke turde se Sagen lige i ?inene.

En Sten, der raslede, eller et ubestemt Synsindtryk af Noget, der bevaegede sig, fik mig til at se til den modsatte Side, ned mod Floden. D?r, ved den lille Kilde, neppe halvhundred Skridt fra mig, reiste en Skikkelse sig i Veiret --

Det var Minna.

Jeg vilde ile hende im?de. Men Hertz havde allerede opdaget mig og raabte efter mig: >>Hr. Fenger, skynd Dem, skynd Dem dog!<< Jeg saae ogsaa, at han vinkede ad mig, og skj?ndt jeg ikke kunde begribe, hvad denne Iver skulde sige, adl?d jeg den meget villig. Da jeg med to Trin i Springet naaede op paa Trappeafsatsen, kom et langt, knoglet Fruentimmer farende ud af D?ren med en Haandkoffert og en Plaidrulle i Haenderne, saa at vi naer havde l?bet hinanden omkuld.

-- Endelig, det var da godt, at De kom! udbr?d Hr. Hertz.

-- Vi var saamaend lige ved at sende Bud efter Dem, men Minna paastod, at De kom ganske bestemt.

-- Ja, vil De taenke Dem, -- vi reiser til Prag i Aften, ja om et ?ieblik.

-- Men vi jager Dem ikke bort derfor. Tvertimod haaber vi, at De f?lger os lidt paa Vei. Iltoget holder jo nemlig ikke her, saa vi maa tage til Schandau, og det vil vi gj?re med Skibet, Veiret er jo nu deiligt. Saa kunde De gjerne gj?re den Tur med, -- der gaar Tog tilbage Klokken ni, -- Minna har allerede lovet det.

Naturligvis skyndte jeg mig at gj?re det samme.

Min frugtbare Selvplager-Fantasi havde et ?ieblik tilhvisket mig den Mulighed, at mit Brev slet ikke var blevet afleveret, saa at Minnas Naervaerelse var uden Betydning og Alt endnu vilde opl?se sig i Skuffelse. Men Fru Hertz's Ytring, at Minna havde paastaaet, jeg kom sikkert, beroligede mig. Nu kom hun selv op ad Trappen. Hun bar den samme lette, chamoisfarvede Kjole, som hun havde haft paa, da vi vare sammen i Stenbruddet. Idet hun gav mig et usaedvanligt langt og fast Haandtryk -- hun havde en ejendommelig inderlig Maade at give En Haanden paa -- smilede hun, men kun med ?inene, og saae mig helt ind i Sjaelen med et Blik, der var ligesaa forskjelligt fra alle tidligere, som >>du<< er fra >>De<<. Alt Blodet str?mmede mig til Hovedet; da hun slap min Haand, dirrede den, og ogsaa mine Knae rystede. F?rst nu, da hun gav mig Vished, og jeg f?lte mig ganske rolig og lykkelig, kunde jeg physisk maerke, hvor staerkt Spaendingen og Angsten havde taget paa mig.

Minna havde f?lt det og kunde ikke lade vaere med at smile ganske hemmelighedsfuldt og med en lidt smigret Mine, medens hun skjaenkede Hr. Hertz et Glas af det kolde Kildevand, som han altid satte megen Pris paa at faa til sin Kaffe -- det var ligesom i en Caf?. Og alt imedens han nippede snart til Kaffen, snart til Vandet, snakkede han paa sin ivrige Maade: --

-- De maa nemlig vide, -- ja det vil forresten interessere Dem -- maaske lokker det Dem til at tage med helt til Prag -- naa, ikke? Ja, ja, det er forresten ogsaa godt, at Minna faar F?lgeskab tilbage, og Dem t?r vi nok betro hende til. .... Altsaa der er i Prag fundet et Manuskript til Faust -- til #Faust#, kjaere, unge Mand, -- det vil sige, til en Del af de f?rste Scener -- og afvigende, det er det uhyre interessante! naturligvis kun i Smaating, men alligevel; det skal i?vrigt vaere djaervere i Tonen og er sandsynligvis et af de f?rste Udkast. .... Det er en gammel Saerling -- pensioneret Oberst -- der for Gud ved hvor laenge siden har arvet det efter en Grand-Tante eller noget lignende, der ved Hoffet i Weimar stod Goethe -- ja, hvor naer, det veed jeg saamaend ikke, he he! og det kan jo ogsaa vaere det samme. D?r har De forresten vort moderne militaere Tydskland! Arver en Kiste med Breve og Papirer, blandt hvilke han, hvis han da ikke havde vaeret saa uvidende, kunde have formodet, at der var Ting fra Goethe derimellem; gider af lutter Foragt for alt Litterairt ikke saa meget som lukke Kisten op; er i Pengeforlegenhed -- ?deland naturligvis -- maa kaste sig i Armene paa Aagerkarle -- og har en Skat paa sit Loft, som han kunde kj?be et lille Fyrstend?mme for. .... Og hvis han endda ingen Vink havde faaet, men vi anede jo noget saadant, om ikke just et Manuskript, saa dog Breve, Oplysninger -- jeg har selv skrevet til ham -- men nei: Familiepapirer, maaske kompromiterende Hemmeligheder, og de skulde udleveres til >>forbandede Litterater<<, saadan har han naturligvis raisonneret. Altsaa: men n?jes med Johannisberger-Dorf i sin Kjelder -- det er notorisk, at han var en passioneret Vinkjender -- og et Fyrstend?mme paa Loftet, -- det er Nemesis! Aa, saa den Karl har aergret os! Nu er han altsaa d?d, Gudskelov, og Manuskriptet findes. At jeg dog ikke var tilstede. Naa, men jeg fik Brev idag, blev tilkaldt som -- saa at sige -- en Slags Autoritet, kjaere Ven! og De kan taenke -- ....

Ligesaa lidt som et eneste af Minnas Smil eller nogen af hendes Bevaegelser undgik mig, ligesaa lidt tabte jeg et eneste Ord af denne Beretning. Jeg f?lte en Vidde og Elasticitet i Sindet, som om det paa een Gang kunde rumme alle mulige Indtryk, der blot vare tiltalende og rene. Den Gamle har aldrig haft en opmaerksommere og mere deltagende Tilh?rer, ja, han meddelte mig endog Noget af sin egen Exaltation. Min Tilstand var som en let Opiumsrus, der lader smuk Musik tone endnu vidunderligere. Og medens jeg lyk?nskede ham til denne interessante og aerefulde Reise, fremsatte Sp?rgsmaal og besvarede hans livlige Udbrud, drak jeg min Kop Kaffe, som Minna havde skjaenket og rakt mig, og langt fra at finde den >>brune Nektar<<, skjaenket af elskede Haender, uforlignelig, afgjorde jeg i mit stille Sind, at Minna i sin Egenskab af Sachserinde lavede >>Bliemchen-Kaffee<<, og at den Tid vilde komme, da hun maatte vaenne sig til at omgaas mindre ?konomisk med B?nnerne.

Jeg havde dog neppe haft Hjerte til at afslaa en anden Kop, hvis jeg ikke fra Floden havde h?rt den dumpe Lyd af Dampmaskinens Stempelslag. De Andre paastod, at det var for tidligt, men snart efter saae vi over de gr?nne Marker Skibets Skorsten, der som en sort Streg rykkede frem paa den lyse Baggrund af Affaldsskraaningen under Stenbruddene. ....

Snart efter sad vi paa Daekket under Solseilet og saae Huset glide os forbi; den gr?nlige Dug lyste endnu inde i Skyggen af Lysthuset. Vi seilede henimod Lilienstein og dens Tvillingbroder K?nigstein, der nu traadte frem ligeoverfor den, med Sollys paa sin Murrand og paa de smaa Vagttaarne. Skjaeret af de gule Stenbrud flammede henover Vandet, og hver r?d Plet eller violet Skyggerids deroppe blev her til en lang dirrende Stribe; langs Bredderne dyppede Marker, Buske og Frugttraeer deres gr?nne Speil i Floden. Fra den pl?iende Stavn gled lange, muslingformede B?lger ud til Siden, og eftersom de naaede ind mod Bredden, fl?d Speilfarverne ind i deres glasurblaa Dale, -- ligesom en Vaedske, der pludselig finder en Kanal -- og trak Billedet ud i en langstrakt Forvridning, indtil Alt blandedes i et vibrerende Mellemhverandre af tungede og spiraldreiede Farver, alle lyse og glasklare.

Den gamle Hertz var meget livlig og fortalte utraettelig om Prags Maerkvaerdigheder; om den eiendommelige Teyn-Kirke, hvor min ber?mte Landsmand Tycho Brahe laa begravet, -- om det smudsige J?dekvarter med sin skumle Synagoge og den overgroede Kirkegaard, hvor de simple orientalske Gravstene, skjaeve og haeldende, traengte sig saa taet op ad hinanden, som om de vilde skyde hinanden op af Gr?nsvaeret, om Hradschin, det b?hmiske Akropolis og de terrasseformige Palaehaver op ad dets Bjergside -- lutter Herligheder, som jeg vilde kunne beundre den naeste Dag, hvis jeg lod mig overtale til at tage med dem i Aften. Thi han lod hele Tiden, som om han haabede, at jeg tilsidst vilde give efter, og han gottede sig godmodig over, at mine Undskyldninger, trods den bestemte Forsikring om det ganske Umulige heri, ikke just havde noget synderlig overbevisende Indhold. Men bestandig endte han med at sige: >>Ja, ja, det er jo ogsaa rart, at Minna faar F?lgeskab, skj?ndt jeg er vis paa, at hun godt turde tage alene hjem.<< Saa begyndte naturligvis hun at forsikre, hvor redebon hun var til dette Vovestykke, og at jeg >>endelig ikke for hendes Skyld<< maatte give Afkald paa denne forn?ielige Udflugt, nu, da der tilb?d sig saa gunstig en Leilighed i det behageligste Selskab. Og imens hun drillede mig saadan, at jeg tilsidst ikke vidste, hvad jeg skulde svare, lo hun til mig ud af de sammenknebne, blinkende ?ine. Vi morede os hjertelig over, at den skikkelige Mand, alt imens han mente at have os til Bedste, i Virkeligheden blev holdt for Nar af os, da han dog umulig kunde ane, hvor absolut jeg netop denne Aften var forhindret i at forlade hende. Men Fru Hertz, der sad paa Baenken ligefor os, rystede undertiden sine graa Kr?ller, idet hun betragtede os med et overbaerende Smil, som om denne Snak traettede hende, men tillige med et sp?rgende Blik, der syntes at s?ge en Hemmelighed under denne Ordleg.

I Schandau var der neppe Tid til Andet end at spise til Aften i en Hotelhave ved Floden. M?rket faldt hurtig paa. Hertz mindede om Hjemtouren. Men Minna forsikrede, at Dampbaaden til Jernbanen regelmaessig gik et Kvarter f?r Togets Afgangstid, som vi vidste sikkert fra Reisebogen. Da Stationen nemlig ligger paa den anden Side af Floden, og godt en halv Fjerdingvei fra Hotelbyens Centrum og Landingsplads, ivaerksaettes Forbindelsen ved en lille Dampbaad. Denne Combination foruroligede den gamle Hertz, der begyndte at faa Reisefeber og hvert ?ieblik trak sit Gulduhr med Daeksel op af Lommen.

Endelig indr?mmede Minna, at det kunde vaere paa Tiden at bryde op. --

Ved den lille Bro var der ingen Baad at se. Det sorte Vand med et Skjaer over sig af Lygtelys, der samlede sig i Hvirvlerne, jog frit forbi dens tomme Bjaelkelag, hvor der ikke stod saa meget som en Vadsaek eller Haandkoffert.

-- Nu er vi da nok komne til den feile Bro, det maa vaere Dampskibsbroen, mente Fru Hertz.

-- Vist ikke, vi er blot for tidlig paafaerde, svarede Minna, lidt st?dt over denne Mistro.

Vi drev nogle Minutter frem og tilbage, uden at der viste sig Noget eller Nogen. Hertz gik ind i det aabne Skur, der tjente til Ventesal, og satte sig. I det ene Hj?rne sad en tarvelig Mand og sov med Hatteskyggen nedkrampet over Panden, for den osende Petroleumslampe lyste netop tilstraekkelig til at skjaere En i ?inene. Efter endnu et Par Gange at have raadf?rt sig med sit Uhr, stod Hertz op, naermede sig til den Fremmede, trippede lidt omkring ham, fik et Hosteanfald -- og spurgte endelig forsigtig, om Herren maaske ogsaa ventede paa Dampbaaden til Dresdener-Toget.

-- Nach Brag! sn?vlede den Adspurgte mekanisk, uden at se op, maaske ogsaa uden at vaere vaagnet.

Et Haab begyndte at daemre for mig. Da jeg saae en Lastdrager komme slentrende ned paa Broen, gik jeg hen til ham og spurgte. -- Baaden til Dresdener-Toget var gaaet for ti Minutter siden. Glaedesstraalende indvendig, og saa aergerlig som mulig at se til, gik jeg hen til Damerne med mit Budskab. De stod lige ved den lille Lampe, og jeg kunde se, at Minnas AErgrelse over at blive beskjaemmet i sin Sikkerhed, havde en haard Kamp at bestaa med en Glaede, som lykkeligvis ikke var mig uforklarlig. Hun syntes med Villie at undgaa mit Blik.

-- Der er Tid nok, den kommer ganske sikkert -- han har blot ikke vidst rigtig Besked .... Se, er det ikke den derude?

En r?d Lanterne naermede sig paa Floden fra den Side, hvor Stationen maatte ligge. Snart skimtedes et Par Tovstykker, og Dampen, drevet frem af Vinden over Skibet, der langsomt gik op mod Str?mmen, svaevede foroven som en lille Rosensky. Man h?rte Stempelslagene.

Jeg f?lte mig usigelig flov og kastede et aergerligt Blik paa den gamle Hertz, der udbr?d i et beroliget >>Gudskelov<< og ilede i Forveien ned paa Broen, som om der ingen Tid var at spilde, som om det var ham, der skulde til Dresden.

Baaden skilte sig ud fra M?rket, Piben skingrede, et Raab derudefra besvaredes af Lastdrageren, og forbi Bro-Lygten foer en Lasso, der var lige ved at fange den skikkelige Hertz, og plaskede ned nogle Alen bagved ham. Den lille Damper laa ved Broen, endnu dirrende i sit kulst?vede Skrog; paa den smudsige, lave Kahytsvaeg faldt Lys fra Maskinrummet, hvor det endnu pumpede med en langsom Futten; en vamlende Varme og en branket Oliestank, blandet med Kulos, str?mmede ud i den friske Natteluft.

-- Til Dresdenertoget?

-- Iltoget til Wien. Men der er Tid nok, vi ligger her naesten en halv Time.

-- Ja, men Toget til Dresden?

-- Det har vi lige sat Folk over til.

-- Men der er jo Tid endnu. Kan man da ikke faa en Baad til at saette En over?

-- Her er vist ingen Baad at faa nu. Vel? Heinrich -- er her nogen Baad at faae?

-- Nei, naturligvis er her ingen Baad at faa, svarede Drageren og spyttede ned i Vandet, -- Folk kan jo vaere her, naar Damperen gaar.

Den sidste Sten faldt fra mit Hjerte, og det forekom mig, at ogsaa Minna trak Veiret friere. Men Hertz saae ganske bestyrtet ud; han f?lte aabenbart hele Ansvaret ved saaledes at have trukket os ud i den vide Verden og forlade os der midt om Natten.

-- Men det er ogsaa dig, Minna! hvorfor var du saa paastaaelig? Man skal aldrig stole paa Hukommelsen i Sligt, -- og Reglementer kan jo forandres fra Aar til Aar -- det burde jeg ogsaa have betaenkt. Det er virkelig h?ist fortraedeligt.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet