Read Ebook: Minna by Gjellerup Karl

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 1409 lines and 65176 words, and 29 pages

-- Men det er ogsaa dig, Minna! hvorfor var du saa paastaaelig? Man skal aldrig stole paa Hukommelsen i Sligt, -- og Reglementer kan jo forandres fra Aar til Aar -- det burde jeg ogsaa have betaenkt. Det er virkelig h?ist fortraedeligt.

-- Naa Herregud! sagde Fruen beroligende, egentlig er vel Ulykken ikke saa stor. De kommer til at overnatte her, men Hoteller er der da nok af her i Schandau, der er jo snart ikke Andet.

Denne praktiske Bemaerkning beroligede ham.

-- Det er rigtignok sandt, der gaar jo tidligt Tog ind. Men maaske vil de dog savne dig.

-- Aa, jeg kommer saamaend, f?r Nogen er oppe.

Vi gik nogle Minutter frem og tilbage, saa trak Hertz mig lidt til Side: --

-- Sig mig, kjaere Hr. Fenger, -- De kom jo saa uforberedt med paa denne Udflugt -- og desuden taenkte vi jo ikke paa at overnatte -- jeg mener, har De -- tilfaeldigvis -- ikke saa mange Penge hos Dem?

Jeg skyndte mig at berolige ham i denne Henseende, da jeg -- virkelig >>tilfaeldigvis<< -- havde et mer end tilstraekkeligt Bel?b hos mig.

Den Gamle saae forundret paa mig og stak t?vende sin Portemonnaie, som han allerede havde taget frem, ned i sin uhyre dybe Lomme, mens han bevaegede sin Underlaebe, som om han endnu vilde sige Noget.

-- Ja, Herskabet kommer vist til at overnatte her, raabte Styrmanden fra Damperen, -- der gaar ikke flere Tog nordpaa.

-- Nei, vi vil sydpaa, vi skal til Prag.

-- Men De spurgte jo om Dresdener-Toget.

Hertz gav sig til at forklare de indviklede Forhold.

En Damppibe skingrede hinsides Floden, og som et lysende Leddyr gled et Tog forbi, hvaesende og braemsende. Det var det, der skulde have f?rt os tilbage til Rathen. Jeg stod alene med Minna, og da jeg mente, at Ingen bemaerkede os, gav jeg efter for min Kaadhed og rakte lang Naese ad Toget. Minna brast i Latter, -- og en noget raa Bas, lidt til Siden for os, stemmede med i. -- Jeg vendte mig naesten forskraekket; det var Drageren, der syntes at have opfattet Situationen.

-- Men hvad ler I dog af? spurgte Fru Hertz.

Hertz's fik nu pludselig travlt med at indskibe sig, som om der var Fare for, at Damperen skulde gaa fra dem. De blev staaende ved Raelingen, og vi talte endnu et Kvarterstid sammen, med lange Pauser, s?gende efter Ordene, Allesammen kjede af Ventetiden. Hertz anbefalede os et Hotel, der var godt og >>maadeholdent<< i sine Priser. Endelig ringede Signalklokken. Hertz kom i Tanker om Manden i Ventesalen.

-- Lad ham komme, hvis han vil med, sagde Styrmanden.

Men den Gamle blev ivrig. Jeg l?b op og vaekkede Flegmatikeren, der fulgte mig brummende. Saa snart han var gaaet over Landgangsbraettet, blev det halet ind, Dampbaaden gled bort, svingede langsomt og forsvandt i M?rket. Minna blev ved at vifte med sit Lommet?rklaede.

Jeg var lige ved at omfavne hende, -- men udefra kunde de maaske endnu se os. Og Drageren sad et Par Skridt borte, overskraevs paa Raekvaerket.

Vi gik langsomt tilbage. Paa Hj?rnet af Skuret var der en af de store blaa Postkasser. Minna smilede, trak et Brev op af Lommen og holdt det hen for mig, saa jeg kunde se Udskriften. Og idet hun saae paa mig med et sp?rgende Blik, der sagde: >>skal jeg?<< strakte hun Haanden ud og stak den ind under Klappen. Brevet faldt med en dump Klang i den tomme Kasse. Skj?ndt denne Klang var hendes Ja-Ord, vakte den hos mig en dunkel F?lelse af Uro, som om der var noget Ondt varslende ved den. Denne flygtige og tilsyneladende helt umotiverede F?lelse erindrer jeg endnu ganske levende, skj?ndt jeg ikke et ?ieblik hengav mig til den. For jeg havde allerede draget hende ind til mig og f?lte snart min Omfavnelse gjengjaeldt med en Heftighed, der mindre havde Charakter af Lidenskab end af inderlig ?mhed. Disse kraftige Pigearme syntes, idet de knugede mig ind til hende, at ville holde mig rigtig fast, saa at Intet kunde rive mig fra hende igjen. Da hun maerkede, at jeg snappede efter Veiret, slap hun mig pludselig: --

-- Har jeg gjort dig Fortraed? jeg er saa voldsom? --

Hendes Ansigt havde et saa forfaerdet Udtryk, -- som om jeg virkelig kunde vaere gaaet i Stykker mellem Armene paa hende -- at jeg uvilkaarlig brast i Latter og bedaekkede det med Kys, indtil hun tyssede paa mig med en Forskraekkelse af en ganske anden skjaelmsk og forn?iet Art tittende ud af de opspilede ?ine og hviskende fra de halvaabne Laeber, som hun lagde Fingren paa. Men der var ingen i Naerheden, og Hj?rnet af Skuret gjemte os i en trekantet Skygge.

Endelig forlod vi den. Jeg vilde f?re hende videre ud langs Floden, men d?r blev det hende for m?rkt; hun vilde indad Byen til. >>Vi kan jo vaere fornuftige,<< sagde hun. Men vore Ord blev mindre Samtale end oversatte Kjaertegn.

Vi gik langsomt Arm i Arm paa den brede Quai henimod Byens Lys, der tilvenstre i spredte Gnister steg op imod Stjernerne og forrest ud imod Flodbugten samlede sig i en gyldenstraalende Bort, indlagt med Hotelhavernes gr?nne Emaille. Paa den anden Bred saaes intet andet Lys end et Par kul?rte Signallygter, og den m?rke Bjergmasse viste sig kun som en stjaernel?s Del af Himlen.

Iltoget jog forbi derovre og mindede os om Tiden. Men netop nu begyndte det at lysne perlemorsagtig forude; under Lysningen traadte en m?rk Bjergbue frem. Masterne af et Par Elbpramme tegnede sig paa Himlen. Glansen blev hurtig r?dere som af en Ildebrand -- havde man vaeret ved Rhinen, vilde man tro, at det var Hindarfjaeldet lysbraendende, der haevede sig som en gl?dende Kuppel over Winterbergs jaevne Skovaas, just hvor Hakket midtveis silhouetterede sig. Faa Minutter, og Maanen svaevede frit, bestandig mindre gylden og mere krystallisk, over Bjerglandskabet med Flodens Krumning, et Landskab, som den selv syntes at skabe af Nattens Chaos og at fuldkommengj?re mer og mer.

Det var for skj?nt til, at man kunde taenke paa at skilles. Og vi blev ved at gaae frem og tilbage ved Floden fra det lille ensomme Venteskur, til vi kom saa naer ved den f?rste Hotelhave, at vi saae de sorte Frakker og brogede Damehatte bevaege sig under L?vet.

Alene paa dette fremmede Sted, forekom vi os som et nygift Par, der er paa Bryllupsreise. Jeg priste det lykkelige Tilfaelde, der havde tvunget os til at overnatte.

-- Jeg var ganske vist ogsaa glad derover strax, sagde Minna, men snart efter blev jeg rigtignok betaenkelig, for jeg havde det jo dog paa en Maade paa min Samvittighed, -- jeg burde ikke have vaeret saa paastaaelig. Selv havde jeg kun et Par Mark hos mig. Hvis du nu ikke havde haft mer, saa havde min Letsindighed bragt os i en slem Forlegenhed. Der faldt en Sten fra mit Hjerte, da jeg saae Hertz og dig i en praktisk #t?te ? t?te#, og forstod, at du ikke beh?vede at laane Noget af ham. Jeg var allerede ganske hed om ?rene .... Ak, de Penge, Harald! Det var maaske en Mindelse om, hvormeget man altid b?r taenke paa dem ved alle Planer.

Og vi fordybede os i de pekuniaere Fremtids-Udsigter og Beregninger over, hvor Lidt der kunde gj?res tilstraekkeligt ved ?konomisk Kunst, -- et tilsyneladende meget prosaisk Emne, men som i Virkeligheden for unge Kjaerestefolk, der er ligesaa fattige som forelskede, har st?rre Tiltraekning end den mest oph?iede Romantik. Ja, hvor svaermeriske vi end vare, tvivler jeg dog meget om, at det Guld, som Maanen lod blinke hen over Flodm?rket, forekom os mere poetisk end det, som vort Indbo skulde betales med, naar Tidens Fylde kom. Og man maa ogsaa indr?mme, at begge Arter forel?big vare lige uvirkelige og billedlige.

Endelig maatte vi beslutte os til at ops?ge vort Hotel. Det h?rte ikke til dem, der praesenterede sig ud mod Floden, men laa med sin Fa?ade ud til det samme Torv, som hine fornemmere Br?dre vendte Ryggen til, -- en aflang Plads, halvt overskygget af Kirken paa den ?stlige Kortside. Tolvslagene rungede netop ned fra dens Taarn, hvis smaa Teglsten tindrede som vaade Skjael.

En d?sig Lygte oplyste Porthvaelvingen. Paa Trappen var der allerede slukket. En >>Hausknecht<< med Hanke-?ren og et Ansigt fuldt af Philippenser skelede med et Drikkepenge-vurderende Blik paa os, og med et andet efter den totalt manglende Bagage, kl?ede sig i et Par gullerods-r?de Haartotter og svarede, idet han blinkede paa en ganske saerlig uforskammet Maade med det ene Grise-?ie: --

-- To Vaerelser? og de skal vel vaere sammen? -- ja, jeg veed saamaend ikke --

-- Saa skaf Dem det at vide -- i to Etager, for mig gjerne -- men hurtigt, her er Hoteller nok i Schandau, sagde jeg barsk, idet jeg betvang en maegtig Lyst til at ruske det ene ?re af ham. Minna, der var bleven ganske r?d ved hans Uforskammethed, saa helt forskraekket paa mig.

Oppe i andet Stokvaerk b?iede et kvindeligt Ansigt sig frem i Rembrandtsk Belysning. Flere Numre tonede op og ned ad Trappegangen med den forskjelligste Betoning; derpaa antog vor Hausknecht pludselig en diplomatisk Stilling og indb?d os med en naadig Haandbevaegelse til at vove os op ad den med en gjennemslidt Kokusmaatte belagt Trappe og betro os til den kvindelige Genius med Lyset, som dryppede store Stearinklatter ned paa den noget r?dlig-graa Skulder af hans Diplomatkjole, alt imens han i en dyb Mavetone frembragte de to udkaarne Numre. Vi fulgte denne Opfordring efter indstaendig at have paalagt ham at lade os vaekke til Morgentoget.

Vaerelserne laa ganske rigtig ved Siden af hinanden, og skj?ndt jeg nok saa rask havde erklaeret, at de for mig gjerne kunde ligge i forskjellige Etager, blev jeg unaegtelig meget forn?iet ved dette umiddelbare Naboskab; de stod endogsaa i Forbindelse. Jeg veed ikke, om det var tilfaeldigt, at vi begge samtidig satte vort Skot?i ud i Korridoren. Den var tom og m?rk; kun langt henne ved en Omdreining var der et Skjaer af en skjult Lampe. Vi listede os paa Hosesokker ud paa den neutrale Grund og gav hinanden et langt Kys til Godnat.

Da jeg igjen var i mit Vaerelse og gav mig til at traekke Frakke og Vest af, bemaerkede jeg, at N?glen sad i D?ren ind til hendes Vaerelse. Denne Opdagelse satte mig straks i en tiltalende nerveus Spaending, men bragte tillige AErgrelse og Uvillie, idet jeg erindrede det aekle Opvarter-Smil med det sammenknebne Grise?ie. Derved kom jeg imidlertid til at erindre, hvor r?d hun var bleven den Gang, jeg saae ganske tydelig hendes fornaermede og forskraekkede Mine, og dette Billede voldte mig et kildrende Velbehag. Jeg faldt i Staver med Vesten haengende over den ene Arm og stirrede ufravendt paa denne betydningsfulde N?gle. Var den dreiet om eller ikke? Jeg listede mig hen og r?rte ved den, men turde ikke dreie den, for ikke at gj?re hende forskraekket.

Jeg gik tilbage i Vaerelset og fortsatte Afklaedningen, idet jeg dog bestandig skelede til N?glen, ligesom jeg to Aftener iforveien havde skelet til hendes Brev. Men jeg havde ladet det vaere uantastet, og allerede idag havde jeg faaet det tilsendt aabnet, med Ret til at laese det. Dette tydelige Bevis paa Dydens Bel?nning styrkede min Samvittighed. >>Ogsaa denne Skillevaeg vil jo en Gang falde af sig selv, blot jeg giver Tid, og vi ville Intet have at bebreide os.<<

Lige da jeg havde slukket Lyset og lagt mit Hoved paa Puden, skraemmedes jeg op ved en sagte Banken. Jeg var ved at springe ud af Sengen, da jeg besindede mig paa, at det var paa Vaeggen, der blev banket, lige ved mit Hovedgjerde, og jeg huskede, at hendes Seng stod ved samme Vaeg. Hurtig svarede jeg, og hun gjensvarede; sagte og staerkere, med Knoen og Haandfladen, gjennem alle Tempoer og i forskjellige Rythmer, fortsatte Telegrapheringen sig, som om det var to spiritistiske >>Banke-Aander<<, der underholdt sig med hinanden, og denne Samtale uden Ord, der tydeligere end Ord kunde have gjort det, udtrykte vor adskilte Samvaeren, vort Savn og vort Haab, -- efterlod mig i en rolig og lykkelig Stemning.

Jeg vidste, at paa begge Sider af denne uaflaasede og lidet klosterlig-strenge Vaeg, havde der r?rt sig de samme Stemninger, F?lelser og Tanker, -- om de end ikke hos hende havde antaget Form af en Fristelse eller af bestemte Forestillinger. Denne Time forekom mig paa en hemmelighedsfuld Maade at have f?rt os naermere sammen; og medens al min Glaede hidtil havde vaeret Bevidstheden om at have Lov til at elske, gjennemstr?mmedes jeg nu af den salige F?lelse, at #vaere# elsket, selv at vaere Gjenstand for den Andens Laengsler og forborgne ?nsker.

I det lille Restaurations-Cabinet traf jeg Minna ventende paa mig. Hun skjaenkede Kaffen af den anl?bne Kande, og vi satte os til Bords som et Par unge AEgtefolk, ganske som om de delikate Karlsbader Horn paa Bakken var et sandt Symbol paa vore Hvedebr?dsdage. Det var endnu temmelig dunkelt i Vaerelset; Taagen blindede Vinduet som et hvidt Rullegardin. Jeg var lidt tung i Hovedet af den uvant tidlige Morgentime og noget febrilsk.

Udenfor kunde man ikke se Kirken og kun skimte Gjenbohusene som en Masse. Brostenene vare fedtede, Minna gled og tog min Arm. Et Par Gadefeiere bevaegede sig grotesk i det maelkehvide Medium.

Under Barberskiltet, der syntes at vaere en fritsvaevende Maane, klirrede en Glasd?r, som blev lukket op med et Spark.

Ved Kramboden paa Hj?rnet havde en paa een Gang krydret og snusket Lugt impraegneret Taagen paa et bestemt Str?g: man traadte pludselig ind i den og ligesaa pludselig ud igjen.

Vi kom i passende Tid til Damperen.

Neppe havde den lagt ud, saa var ogsaa Bredden forsvunden, og man kunde gjerne tro, at man var midt ude paa Verdenshavet.

Kun lige i Naerheden saae man de smaa B?lger blinke skjaelagtig; Taagen drev henover dem som R?g. Fra Skorstenen slog den sodede Kulr?g ned over Daekket. Piben l?d uafbrudt, snart med lang Hvaesen, snart i korte, stakate Hvin og Suk. Undertiden svarede en anden Piben eller et langt Raab, og et stort m?rkt Legeme gled os forbi, som et Sp?gelse-Skib.

Minna klyngede sig fast til mig og knugede min Arm:

>>Der kan da ikke ske Sammenst?d?<<

>>Vist ikke!<<

Og forresten, hvorfor skulde ikke den lille Dampbaad kunne blive seilet i Saenk? og man drukner lige saa let midt paa Elben som midt paa Atlanterhavet.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet