Read Ebook: Isblink: Digte fra den grønlandske Polarregion by Erichsen L Mylius Ludvig Mylius

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 740 lines and 35449 words, and 15 pages

Selv v?d jeg, at jeg kommer paa Trods af alle Skranker, om bare et Aarstid saa staar jeg ved vort Hjem og banker. Men Pigen m?nstrer min Person, hun har nok aldrig set mig f?r, godt daekket bag en laenket D?r giver hun ikke straks Pardon.

Hun tog mig for en R?ver, min Dragt var arm og broget, -- jeg vilde jo overraske dig og ikke ud med Sproget. Hun l?j perfekt, at Fruen sov og bad forgaeves om mit Kort og havde kraftigt vist mig bort, da langt om laenge jeg fik Lov.

Hun slap mig gennem Gangen, gik for at s?ge Fruen. -- D?r sad jeg i en Laenestol og kendte hele Stuen: Slyngplanten op ad Vindvet sk?d, M?blerne var de gamle blaa, men da dit Arbejdsbord jeg saa', hulked jeg bitterligt og fortr?d.

Her sad du altsaa trolig og Savnets Taalmod laerte; i Breve, som jeg aldrig fik, ud?ste du dit Hjaerte. Af mange Traengslers Kalk du drak, haardt blev dit Mod paa Pr?ve sat. Alt, hvad du led ved Dag og Nat, fatter jeg nu og hvisker: Tak!

-- -- Jeg sidder tidt og dr?mmer, hvordan jeg naar tilbage til dig og det, der er mig kaert alle mine Levedage. Jeg d?jer Savn paa Land og S?, ernaerer mig som Eskimo og har den stolte sikre Tro: den, der vil leve, skal ej d?!

ENE DU --

Ene du, hvem ingen aenser, og som i vor skjulte Rede lider stille, naar jeg laenser langvejs bort for stormfuldt Vejr, ene du, hvem jeg har kaer, har forstaaet h?lt min Lede ved et Liv bag snaevre Graenser.

Elskede! Tilgiv min Br?de. -- Men jeg kan ej sidde rolig i en lun, tillukket Bolig, spise ved det samme Bord, laese kendte Genbo-Skilte, daglig sl?ves paa Kontor, slide alt mit Mod tild?de, faa de bedste Kraefter spildte -- jeg maa se den hele Jord!

Jeg maa ud, hvor Livet frister, Kamp paa Livet for et Maal, der g?r Nerverne til Staal, -- ikke dette aekle Klister af politisk-sociale og aestetisk-bindegale Diskussioner i det blaa, hvor man intet Slag t?r slaa.

Jeg er Storm. Og vildt forrevet m?rkner Skyen mine Baner, saere Kurver blev beskrevet mod det Livsens Maal jeg aner. Du er Stille. Skyen svunden, Havet r?nt og klart til Bunden, hvor et frodigt L?vvaerk d?lges. Storm og Stille de maa f?lges.

-- O, jeg gik og vented laenge paa den store Storm derhjemme, som skal Friheds-Vejen spraenge, blanded tidt min unge Stemme i det radikale Kor, -- men jeg skulde snart fornemme, at det alt var Ord, blot Ord!

Men naar jeg nu snart skal staenges af en dyb Polarnat inde, falde hen i lummer Ro, ingen Sol og ingen Sinde Bud fra dig, om du har Tro paa vort Gensyn og vor Lykke, jo, da v?d jeg, jeg vil laenges, aerligt ?nske mig tilbage til vort stille Hjemlivs Hygge.

Men jeg v?d, jeg snart maa stage fra det grunde Vand min Baad ud igen til fredl?s Faerden.

Og jeg v?d, at ingen Klage r?be vil dit Hjaertes Graad, du min eneste i Verden!

VISE

Jeg havde mig en Hjaertenskaer, en Hjaertenskaer, hun var saa sk?n, jeg var saa gr?n, hun laerte mig helt andre Kys, end jeg af Mor og S?ster fik, de blev min Ungdoms Alterdrik, de faldt som vaarligt Draabe-Drys paa mine friske Sanser. Lovpriset nu og altid vaer min fjerne f?rste Hjaertenskaer, hvis Minde jeg bekranser.

Jeg elskede min Hjaertenskaer, min Hjaertenskaer, i hendes Magt min Sjael var lagt, og hun var klog som hun var smuk, beskar mit Vaesens vilde Skud, stak mine Evners Baner ud -- og gik saa fra mig, uden Suk, og valgte sig en anden. O, vidste du, min Hjaertenskaer, jeg tog mig Tabet sorgfuldt naer og laa ved Afgrundsranden.

Og m?der jeg min Hjaertenskaer, den Hjaertenskaer, der gav en Dag mig Ridderslag og lod min Dr?m til Liv indvi, da blusser alt mit Hjaerteblod, hvor er du smuk, hvor var du god, jeg gaar dig r?d og stum forbi og hilser dig aerb?dig. Nu v?d jeg f?rst, at al min Faerd inddrak hos dig, min Hjaertenskaer, den Drift, jeg havde n?dig.

Jeg takker dig, min Hjaertenskaer, min Hjaertenskaer, du er saa god, og du har Mod, du venter paa mig tryg og tro og baerer stolt og prud vort Navn, du v?d, de Tider kommer jo, da jeg skal kryste dig i Favn, naar Rejsen vel er omme. H?jlovet vaer min Hjaertenskaer, mit Livs Behov, min Sjaels Begaer, nu skal vor Lykke komme!

HUSET VED HAVET

Vesterhav med Braad og R?g over ?rkengolde Klitter ind i Land, hvor Lyngen stritter paa en vejrbidt Kaempeh?j, Land med brede Penselstr?g! Saere, uvejrsdunkle Strand, hvide Klit og blege Vaenge, sk?nnest Plet i hele Verden, Tonebund for dybe Straenge, som jeg altid h?re kan, -- Endemaal for al min Faerden!

Ja, for vi skal rejse Hus d?r, hvor Klitten favner Heden, ikke langt fra Barndoms-Reden mellem Fjordens gule Grus og det friske Havvands-Brus. Naar jeg traet af viden Flugt og de Saar, som Kampen giver, traenger haardt til Fred og Hvile, griber jeg min Pen og skriver: >>Hold i Nat en D?r oplukt!<< -- Henrykt ser jeg Vennen smile.

Jeg befandt mig aldrig godt i den store Bys Kaserner, store Byer gir traette Hjerner, store Byer har meget smaat, jeg blev led ved det Komplot. Vi, som fik vor Vugge r?rt, i de fjerne, tyste Kroge, nyder ungt de store Byer, indtil vi blir gammelkloge og af evig Laengsel f?rt hjem igen til frie Vuer.

STEMNING

Over tungsindigt dunkle Vande flimrer i Natten fortonede Rande af drivende Fjaeldes hvide Is, der -- som i en Dr?m -- f?lger den faelles mystiske Str?m mod det stormfulde Hav ud mod Forlis.

Jeg stod og tav.

-- Haand, hvor du knuger! Sjael, hvor du baever! Dybt inde ruger en Sorg, et Savn, jeg hvisker et Navn, -- min Laengsel kraever al min Besindelse ...

Jeg grubler, sp?rger, faar ikke Ro ...

-- Jeg Taabe, som s?rger, jeg v?d jo, jeg v?d: Laengsel lider du. Se, d?r skrider du, sk?n i din S?gen, uden Frygt frem over Vandene s?vngaenger-trygt, jomfruelig, n?gen, min Kaerlighed!

O! At du vilde. Tak! At du voved. Stille, stille: Stolt du haever dit lokkede Hoved, dine ?jenlaage lykkeligt baever -- jeg ser som i Taage dine kaerlige Blikke vemodige, milde ...

Stille!

Vaagn ikke, vaagn ikke, saa glider du bort, og Natten bliver saa knugende sort ...

Bliv, bliv!

Ingen savner os, Natten favner os.

KAMMERATSKAB I >>FJAELDHULEN<<

TIL MARIE

Du skal kende mine Faeller, de gode Kammerater! Vi deler daglig Glaeder og d?jer Sorger sammen, men ikke som et Hold disciplinerede Soldater. Vi vil den frie Meningskamp, foragter >>Ja og Amen<<.

Og vi er ikke Kaerrestpar, som deres Forhold haever og giver Brev og Gave med Troskabs-Ring tilbage. Det Liv, vi leved sammen, var dyrek?bt og kraever et fredlyst Hjaertegemme for Mindets H?jtidsdage ...

Vi taenker og vi laeser, vi skriver og vi maler, vi taler om det hele og siger frit vor Mening. De s?rgeligt ber?mte Ekspeditions-Skandaler de kendes ikke her i vor Tremands-Forening.

Hvor kan alene >>Faust<< give Stof til Tankeskifte for Folk, som ejer Hjaerte og har noget i Panden. Jeg vaemmes, naar jeg husker Polarforskere skrifte, at de tilsidst slet intet havde at sige hinanden.

De snakker blot om Dagsnyt og Husholdningspenge, og aldrig mere gnistrer Ilden i deres ?jne, Samlivet er et Haandjern, der skal baeres saa laenge, at de faengsels-traette Sjaele tyr til Tavshed eller L?gne.

Og du, min Ven, som venter mig, mens Aaret traelsomt rinder, skal kende disse Faeller, med hvem jeg deler Livet, -- nu kommer Vinternatten, hvor Solen aldrig skinner, men glad er jeg, at gode Kammerater blev mig givet.

Thi ingen Ven vil give andet, end han ejer, naar han sit Selv har lutret og kender Fundamentet; han traeder op paa Vaegten og viser, hvad han vejer med staerkt og svagt, med ret og vrangt -- godt eller slet forrentet.

Jeg er som alle d?delige kraftig egenkaerlig, men Religion og Far og Mor fortalte mig, at Livet forst?der den, der ikke sin Naeste elsker aerlig. Da jeg drog ud i Verden, var den Moral mig givet.

Men hvorfor skal dog Slaegtled paa Slaegtled Livet m?de saa rent uforberedte om Lovene, som raader! De sk?nne Idealer er jo allesammen d?de, hvorfor da spilde Livet paa ul?selige Gaader!

Jeg var jo ikke bare den elskvaerdige og rare, men lagde tidt mit Ansigt i de efterspurgte Folder. Verden vil bedrages. Som der raabes, maa man svare; et Menneske maa g?gle i usmagelige Roller.

Det kneb at spraenge Pansret, af tusind Hensyn smeddet, hvori min Evne higede mod Selvstaendighed. Jeg saa, min rette Arbejdsmark, men br?d jeg gennem Leddet, maatte jeg jo traede >>de andre<

Fra dem, som havde prist mig, l?d nu en anden Tone, de fandt mig saa forandret, lidt hensynsl?s desvaerre, beklaged deres Fejlsyn f?r, beklaged mest min Kone, ifald jeg ogsaa hjemme var en stiv og staedig Herre.

Ja -- det er svaert at laere, at det, som Livet kraever, er viljehaarde Haender, som egen Kraft t?r kende. -- Vaer karrig med din F?lsomhed, om end dit Hjaerte baever: den, der er Ven med alle, er mest sin egen Fjende!

Og vil du taekkes alle, da taekkes du slet ingen; de jubler, naar de ser dig, men smiler bag din Ryg. Blot til en eneste Kvinde gav du Bruderingen; jo faerre dine Venner, des mere er du tryg.

Ja, mine Venner hjemme, I faa, som blev mig tro, o, vidste I, hvor vemodsfyldt jeg f?lger gamle Minder fra Tider, hvor vi s?rged, fra Dage, hvor vi lo, jo, det er staerke Traade, som os tilsammen binder!